Hvem vi er

SOCIALISTEN – HVEM VI ER OG HVAD VI STÅR FOR

Hvem vi er

Socialisten er en forening for aktive i Enhedslisten, som udgiver et blad af samme navn. Vi vil i første omgang tilstræbe at udkomme 4 gange årligt og starte en hjemmeside der opdateres jævnligt. Vores formål er at bidrage til udviklingen og opbyggelsen af Enhedslisten, samt den politiske og teoretiske diskussion på venstrefløjen, samtidig med at vi deltager i alle de kampe og bevægelser som vi kan være en del af.

Vi er revolutionære marxister og baserer os på Marx, Engels, Lenin, Rosa Luxemburg og Trotskijs idéer, som senere blev videreudviklet af Ted Grant. Vi anser også de gamle internationalers historie for at være en del af vores erfaringsgrundlag. Vi afviser stalinismen og diktatur-staterne i Sovjetunionen, Kina, m.fl. som var karikaturer på socialisme. Planøkonomien bragte mange fremskridt, men revolutionerne degenererede som følge af økonomisk tilbageståenhed ved revolutionernes start, samt den internationale isolering og manglen på demokrati. For os at se, behøver socialisme demokrati på samme måde som den menneskelige krop har brug for ilt.

Vi er internationalister og anser os selv for blot at være en del af den globale kamp mod kapitalismen. Vi støtter socialister i andre lande, blandt andet igennem solidaritetsarbejdet med Venezuelas bolivariske revolution, igennem indsamlinger til fagforeninger i fattige lande og oplysningsarbejde om revolutionerne i den arabiske verden.

Vi er aktive i Enhedslisten og arbejder for at bygge partiet på arbejdspladser, skoler, gymnasier og universiteter. Kun med en fast forankring i arbejderklassen og ungdommen, kan partiet spille en rolle i klassekampen. Det parlamentariske arbejde må gå hånd i hånd med et systematisk arbejde for at styrke partiet i fagbevægelsen, lærlingebevægelsen og elev- og studenterorganisationerne.

Kapitalismens krise

I Danmark og internationalt mærkes efterdønningerne af den største økonomiske krise som kapitalismen har oplevet i nyere tid. Vi har set en uhørt bølge af angreb på arbejderklassen. Dette er sket, dels i form af massefyringer, hele virksomheder som lukker og krav om lønnedgang, dels i form af nedskæringer og omfattende forringelser af velfærdsgoder.

Selv de mere seriøse borgerlige kommentatorer taler om en hel periode med besparelser, dvs. et eller to årtier med endnu voldsommere angreb på almindelige arbejdende menneskers rettigheder. Et midlertidigt opsving vil ikke ændre på, at der er ophobet en massiv stats- og privatgæld, som skal betales tilbage og ifølge arbejdsgiverne er det arbejderklassen som skal betale regningen.

Det paradoksale ved situationen er, at der foregår en nærmest ensidig krig, hvor det kun er den ene part – det vil sige kapitalisterne – som har boksehandskerne på. I lang tid har de fleste arbejdere modvilligt accepteret at ”stramme livremmen en smule ind” og søgt tilflugt i individuelle løsninger. Dette er helt normalt i krisens første fase, hvor kollektiv kamp ikke har været på dagsordenen for det store flertal.

Men sådan en situation vil ikke vare ved. Angrebene på arbejderklassens forhold tvinger folk i kamp for at forsvare de tilkæmpede rettigheder. Dette vil tage til i de kommende år. Lærerkonflikten sidste år, konflikten om dagpenge-spørgsmålet og studenterbevægelsen imod ”hurtigt-ud-reformen” var tegn på at der er en enorm utilfredshed med den nuværende situation.

Socialisten siger derfor: Arbejderklassen skal ikke betale for kapitalismens krise! Lad de rige betale, spekulanter og finansfyrster skal ikke forgyldes!

Situationen i Danmark – kæmp for et rødt flertal!

Valget i 2011 indvarslede en ny periode i Danmark. Efter ti år med Fogh og Lars Løkke, håbede mange mennesker på en helt ny politik. Men de blev skuffede. Den nye S-R-SF regering (som i dag kun tæller de to førstnævnte partier), gennemførte på rekordtid nogle af de mest alvorlige angreb som vi har set længe.

En benhård kontanthjælpsreform, en skattereform som øger uligheden, forringelse af dagpenge-systemet, indgriben i lærerkonflikten, erhvervsskattelettelser til gavn for de rige, salg af DONG og accept af salget af NETS til amerikanske kapitalister – for bare at nævne nogle af regeringens tiltag.

Nøglen til at forstå hvorfor regeringen har skuffet så fælt er, at den er baseret på en kompromispolitik med det lille borgerlige parti Det Radikale Venstre. Gennem historien har Socialdemokratiets ledelse altid brugt De Radikale som undskyldning for at føre borgerlig politik. Det samme gjaldt for Helle Thorning Schmidt, som aldrig ønskede at arbejde for et rødt flertal, men derimod bevidst brugte Margrethe Vestager og co. som garant for at holde de kritiske røster i arbejderbevægelsen under kontrol.

På trods af deres fejl og mangler er både S og SF (foruden Enhedslisten), stadig arbejderpartier, i den forstand at de har forbindelse til fagbevægelsen og til arbejderklassens kamp for at ændre samfundet, selvom ledelserne har begået borgerlige nedskæringer. Deres baglande er langt fra tilfredse med den nuværende kurs. Ledelserne kan presses og udskiftes, hvis baglandet gør oprør. I den sammenhæng har Enhedslisten en vital rolle at spille, fordi partiet har mulighed for at kan appellere til de utilfredse vælgere i S og SF og forbinde sig til deres ønske om en mere solidarisk politik.

Socialisten kræver derfor: Bryd den nuværende koalition! Smid De Radikale på porten! For en arbejderregering der fører socialistisk politik!

De daglige krav og kampen for socialisme

Kapitalismen kan ikke tilbyde arbejdere og unge en værdig fremtid. Den nye generation vil opleve at deres levevilkår ikke er bedre, men tværtimod betydeligt værre end deres forældres. Førtidspension, kontanthjælp, dagpenge, SU og andre ydelser er blevet beskåret kraftigt og vil blive forringet yderligere. Det sociale sikkerhedsnet vil blive fjernet under tusinder, som går en usikker fremtid i møde.

Vi støtter de krav som udspringer af den daglige kamp på arbejdspladser og skoler, f.eks. følgende:

• Udryd arbejdsløsheden! For en 30 timers arbejdsuge med fuld løn- og personale-kompensation!

• For en national mindsteløn på 160 kroner i timen, gældende for alle, inklusiv lærlinge, SKP-elever, arbejdsløse og studerende.

• Forsvar overenskomsterne, nej til løntrykkeri – solidaritet og organisering på tværs af nationaliteter! Afskaf vikar-arbejde!

• Strejkeret til alle, inklusiv lærlinge og tjenestemænd!

• Nej til diskrimination på grund af race, religion eller seksuel orientering. For enhed i arbejderklassen.

• Nationalisering af alle udflytningstruede virksomheder under arbejdernes demokratiske kontrol.

• For en ambitiøs byggeplan der sikrer billige lejeboliger til alle.

• Tilbagerul privatiseringer og udliciteringer og demokratisér den offentlige sektor!

• Ret til god og gratis uddannelse for alle – stop brugerbetaling!

• Nej til dansk deltagelse i imperialistiske krige, Danmark ud af NATO!

• Stop EU’s angreb på velfærd og rettigheder, nedlæg EU, for international socialisme!

Hvis bankerne og de store virksomheder blokerer for at flertallet kan få en tålelig tilværelse, må de blive offentlig ejendom og drives demokratisk.

For at gennemføre disse krav, er det nødvendigt med et helt andet samfundssystem. Socialisme er ikke en fjern utopi, men en bydende nødvendighed. Menneskeheden har udviklet umådelig teknologi, som gør det muligt at afskaffe al nød, sult og fattigdom. Men under kapitalismens senile forfald ser vi overproduktion, fabrikker der må gå konkurs og arbejdere der fyres. Alle de menneskelige og teknologiske ressourcer udnyttes ikke.

Det kapitalistiske system er skyld i enorme miljø-ødelæggelser og rovdrift på naturen. En socialistisk planlagt økonomi vil betyde et stop for det enorme spild af ressourcer og sikre at produktionen sker i balance med naturen og ud fra økologiske principper.

Nationalisering af de 200 største virksomheder i Danmark, under arbejderklassens demokratiske ledelse og kontrol vil være første skridt til etableringen af en demokratisk socialistisk planøkonomi, som kan begynde at afskaffe klasserne, staten og lønarbejdet selv.

Enhedslistens rolle

Det er i løbet af de seneste par år blevet helt tydeligt, at Enhedslisten er et referencepunkt for alle de arbejdere og unge som leder efter et alternativ til krisepolitikken. Partiet er ikke bare vokset i antallet af vælgere og i parlamentarisk og kommunalpolitisk repræsentation, men også – og vigtigst – i antallet af medlemmer og afdelinger.

Partiet opstod som en samling imellem venstrefløjspartier i 1989, men i en mere generel henseende kan man sige at Enhedslisten har udfyldt et historisk tomrum efter DKPs og VS’ sammenbrud i slut-80′erne. Op igennem 1990′erne og 00′erne formåede partiet trods en svær politisk situation og trods nogle fejl som støtteparti under Nyrup-regeringen, at holde sig samlet og bevare både tilstedeværelsen i folketinget og i fag- og elevbevægelsen.

Det er i de seneste år lykkedes partiet at få en langt større tilstedeværelse og repræsentation i provinsen, hvilket markerer et stort fremskridt.

Enhedslisten står i dag overfor store muligheder, men også overfor farer. Et helt lag af radikaliserede mennesker er kommet over til partiet fordi det er det eneste venstrefløjsparti som har stemt imod kontanthjælpsreformen, det eneste der støttede lærerne imod KL og det eneste der sagde fra overfor SU- og fremdriftsreformerne. Men hvis partiets fremgang ikke skal sættes over styr, må der ske en konsolidering af de nye medlemmer og særligt en optrapning af arbejdet i fagbevægelsen.

Det er farligt at lokkes til at tro, at partiet skal slække på de revolutionære principper og udvande programmet. De fleste vælgere som er kommet fra S/SF til Ø har netop taget springet fordi de gamle partier ikke levede op til deres forventninger og det ville derfor være fatalt at forsøge at kopiere deres politik for at ”favne bredere”. Det er Enhedslistens opgave at overbevise de nye vælgere om at partiet ikke bare stemmer de rigtige ting, men også kæmper for et helt andet samfund – for socialisme.