Mellemøsten

Syrien: Konfliktens rødder

Af Frederik B. Ohsten

8210821459_558de3c3c3_z

Krig i Syrien. Foto: Freedom House / CC / Flickr (mod.)

Krigen i Syrien er mere end destruktionen af en nation, mere end et organiseret massemord. Det er også en omdefinering af verdensordenen. Og det er grunden til, at stormagterne kæmper så ivrigt. Iran kæmper imod Saudi Arabien om en ledende plads i Regionen. Tyrkiet kæmper for samme rolle, omend de er i alliance med Saudi Arabien. Qatar kæmper for at styrke deres stilling. USA kæmper for at bevare en vis kontrol over regionen, som er gledet dem helt af hænde i de senere år. Og Rusland kæmper for at genindtage sin traditionelle plads på verdensscenen. (more…)

Solidaritet med Kobane

Skærmbillede 2014-10-15 kl. 11.18.56I silende regn samledes en række kurdiske, iranske og irakiske venstrefløjsgrupper den 13. oktober, foran den tyrkiske ambassade i København. Det skete i solidaritet med Kobane, den kurdiskkontrollerede by i Syrien, der er under angreb fra islamiske ekstremister fra gruppen IS. Byen ligger på grænsen til Tyrkiet, men Tyrkiets regering har, i følge de demonstrerende, lukket for grænsen, så der ikke kan komme madforsyninger, vand, medicin og lignende ind til indbyggerne. Og de flygtende kurdere og syrere kan ikke krydse grænsen.

(more…)

Nej til endnu en militær intervention i Nordirak!

Af Socialistens redaktion

Foto: Elvert Barnes

Foto: Elvert Barnes / Flickr / Creative Commons

Onsdag den 20. august valgte et enigt folketing at blåstemple våbenforsendinger til de kurdiske og irakiske tropper som lige nu kæmper imod Islamisk Stat (IS). Dette skete efter længere tids kampe i det nordlige Irak, hvor Islamisk Stat bl.a. har erobret millionbyen Mosul og nu er stødt på de kurdiske militser i området nær Sinjar-bjerget, tæt på grænsen til Tyrkiet.

Helle Thorning-Schmidt havde først understreget at der blot ville være tale om en ”humanitær” indsats fra dansk side, men i løbet af mindre end en uge vendte hun 180-grader og sagde nu, at der også skulle sendes våben til både den kurdiske regering under ledelse af Masoud Barzani og den irakiske centralregering. (more…)

Kroningen af Egyptens Bonaparte flopper

Egyptens stærke mand, Abdel Fattah al-Sisi, vandt som ventet landets præsidentvalg. Men det skete uden et gram af entusiasme og uden opbakning til Sisis krav om hårdt arbejde, nedskæringer og hestekur.

Af Frederik B. Ohsten

Latuff SisiSelv om det er en sejr, lugter det fælt af nederlag. Den tidligere general Sisi bliver ganske som forventet indsat som Egyptens nye præsident. Men internt i hans lejr var de ved at gå i panik over den katastrofalt lave valgdeltagelse. På trods af, at valghandlingen blev udvidet fra to til tre dage, nåede valgdeltagelsen ikke over sølle 48 procent. Og det fortæller ikke engang hele historien.

Valget var sat til at forløbe over mandag og tirsdag den 26. og 27. maj. Da regeringen mandag fandt ud af, at valglokalerne næsten var tomme, forlængede de valgstedernes åbningstid til klokken 22 om tirsdagen og udråbte dagen til landsdækkende fridag. Den offentlige transport blev gjort gratis. Men folk gad stadig ikke at stemme. På de fleste tv-kanaler kunne man nu høre rasende studieværter kræve, at sofavælgerne blev skudt. Den kendte tv-vært Mostafa al-Bakri erklærede i sit program, at egyptere, der ikke stemmer er ”forrædere, forrædere, forrædere!” Den populære Tawfik Okasha fra tv-stationen Al-Fara’in , sagde: ”Jeg håber, at regeringen slukker for strømmen, så al air-condition standser og tvinger jer ud af jeres hjem for at stemme.” (more…)