Budgetaftale 2018 i København: De mange tidsler, som Enhedslisten ikke fik fjernet

Budgettet for Københavns Kommune 2018 er blevet vedtaget med stemmer fra Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og DF. Enhedslisten København har udråbt budgettet som en kæmpe sejr, der viser, at man har kunnet presse ”Socialdemokraterne til at lave rød politik”[1]Der er bl.a. blevet råd til skolerenoveringer, kulturliv og lidt grønne tiltag. Men budgettet er samtidig baseret på effektiviseringer for 406 mio. kr. I løbet af forhandlingerne lykkedes det Enhedslisten at få rullet nogle af de planlagte besparelser tilbage. Hurra for det! Men der er stadig adskillige tidsler i dette års budget. Nedskæringer som vil gå ud over servicen for byens borgere, og arbejdsmiljøet for kommunens ansatte. Dette burde på ingen måde udråbes som ’rød politik’ af Enhedslisten. Vi skal vise en anden vej for byen, end den der er brolagt med nedskæringer og reformistiske lappeløsninger.

 

Af Jeppe Krommes-Ravnsmed

Kommunen har på 7 år gennemført nedskæringer for 2,245 mia. kr.
Alene i årene 2012 til 2018 har Københavns Kommune gennemført nedskæringer på 2,245 mia. kr. Se nedenstående figur fra budgetforslaget.

nedskæringer i Kbh

Det er såkaldte ’effektiviseringer’, som kommunen har været ’tvunget’ til at gennemføre som følge af budgetloven. Denne lov, der betyder at kommunens økonomiske ramme ikke vokser, selvom der bliver flere børn, unge og ældre i byen. Alene i år var der behov for at tilføre 176,1 mio. kr. ekstra, hvis man skulle kunne fastholde det nuværende serviceniveau.

På Økonomiudvalgets møde den 25. januar fremlagde forvaltningen et forslag om at gennemføre besparelser på 406 mio. kr. på budgettet for 2018. Enhedslisten stillede ved den lejlighed et ændringsforslag om at der ’kun’ skulle gennemføres besparelser for 212,9 mio. kr., mens SF stillede forslag om besparelser for 317,7 mio. kr. På den anden side havde Det Konservative Folkeparti fremsat forslag om at skære ned for hele 812 mio. kr. Flertallet valgte at følge forvaltningens indstilling på 406 mio. kr.

Enhedslisten afgav i den forbindelse en protokolbemærkning, hvor de bl.a. sagde, at nedskæringer alene bør finansiere ”de demografiske ændringer samt de penge, regeringen allerede har taget fra København ved at sløjfe særpuljen til de allermest socialt udsatte borgere”. Men man signalerede samtidig, at man mente der var tale om nedskæringer, når man skrev, at København ”bør boykotte regeringens krav om at kommunerne skal lave nedskæringer i den kommunale velfærd. Det er den helt forkerte vej at gå”[2]

Intern politisk kamp i Enhedslisten
Det er ingen hemmelighed, at vi sidste år rejste en hård kritik af partiets deltagelse i budgetaftalen for 2017[3]. Et budget, der udover besparelser på velfærden, også indeholdt skattelettelser til erhvervslivet. På partiets københavnergeneralforsamling i marts 2017, fik vi ikke flertal for vores mere radikale linje, der indebærer et opgør med effektiviseringsprogrammer og budgetlov. Men til forordet til partiets politiske program for perioden 2018-2022, fik vi opbakning til et ændringsforslag om at bibeholde et meget vigtigt afsnit, som indgik i det gamle program, men som ledelsen tilsyneladende ikke mente man skulle bibeholde. En passage der siger:

” Vi er et socialistisk parti, som bygger på mange års traditioner for politisk tænkning. Vi ønsker at udvide demokratiet, så de få ikke har magt over de mange, og så de grundlæggende, demokratiske frihedsrettigheder også udstrækkes til at omfatte økonomien. Enhedslisten vil lade den kommunale økonomi tage udgangspunkt i kommunens vilkår. På kommunalt plan vil vi give kommunerne ret til at etablere kommunal produktion, bygge boliger til alle og ansætte det antal i denne offentlige sektor, der skal til for at skabe et reelt velfærdssamfund. Københavns Kommune har i disse år mange skatteindtægter, men vi er bundet af regeringens stramme budgetpolitik. Enhedslisten vil gerne bruge flere penge på investeringer, vedligehold og nybyggeri af bygninger og kollektiv trafik, og vi arbejder sammen med vores folketingsgruppe og sociale bevægelser for at kæmpe mod regeringens nedskæringer på velfærden. Enhedslisten vil benytte en styrket repræsentation på Rådhuset til at arbejde for systemoverskridende krav, herunder at få brudt med Christiansborgs snærende styring af kommunerne.”[4]

Dette afsnit signalerer, at Enhedslisten skal kæmpe for at bryde med regeringens stramme ramme, og kræve, at der ansættes det antal der skal til for at skabe et reelt velfærdssamfund.
Derfor var det også glædeligt, at partiet i København kort efter sommerferien igangsatte en kampagne, hvor man fremførte krav om stop for nedskæringer, og bedre normeringer i daginstitutioner og skoler.
Men er det så det man har opnået med årets budget?

Budget 2018 dikterer store nedskæringer på velfærd og arbejdsforhold
Denne gennemgang går ikke i detaljer med de midler man har afsat til nye projekter, men ser alene på nogle af de besparelser, som budgetaftalen stadigvæk dikterer gennemført. Kommunens forvaltningerne har udarbejdet nye effektiviseringsforslag for en samlet værdi af 238,5 mio. kr. Tages de stigende profiler fra tidligere års effektiviseringer med i betragtning bliver den samlede effektivisering i 2018 på 406,0 mio. kr. Gennemgangen sammenholder effektiviseringskataloget[5], med regnearket for budgetaftalen 2018[6]. Således er det muligt at se hvilke tiltag fra effektiviseringskataloget der består, og hvilke der er blevet rullet tilbage.

Børne- og Ungeforvaltningen
Som forælder kan man selvfølgelig kun være glad for, at man droppede den planlagte besparelse, der betød, at halvdelen af byens daginstitutioner skulle holde lukket 3 uger henover sommeren. Dette forslag ville have været yderst skadeligt for børn og ansatte[7]. Og fagforeninger og forældre har kæmpet hårdt i mod dette forslag. Til en start er besparelsen dog kun taget af bordet i 2018. Politikerne planlægger stadig at gennemføre besparelsen i 2019.

Og derudover fastholder man de resterende nedskæringer, som løber op i knap 55 mio. kr., når man modregner de såkaldte ’smarte investeringer, og de såkaldte ’stigende profiler’, som er et udtryk for større opnåede besparelser af senere års ’effektiviseringer’. Disse besparelser på i alt knap 55 mio. kr. vil bl.a. gå ud over:

  • Børne- og Ungdomstandplejen, som skal fyre nogle ansatte, hvormed man sparer 2,1 mio. kr.
  • Udannelsescentret UiU, som gennemfører undervisning til børn og unge med særlige behov, herunder 10. klasse, skal have flere elever i klasserne og skære i antallet af medarbejdere. Hermed sparer man 1,7 mio. kr.
  • Reduktion i antallet af klyngeledere, pædagogiske ledere og afdelingsledere på det kommunale område, hvormed man sparer 7,5 mio. kr.
  • Højere klassekvotienter i skolerne, hvormed man sparer 13,5 mio. kr.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
På dette område lykkedes Enhedslisten ikke med at få rullet nogle besparelser tilbage. Resultatet er altså, at man har dikteret nedskæringer for over 56 mio. kr., når man modregner ’smarte investeringer’ og ’stigende profiler’.
Disse besparelser vil bl.a. gå ud over

  • De 1.728 ældre mennesker, der får bragt mad ud af kommunen. Fremover får de ikke længere leveret varm mad hver dag, men i stedet kold mad 3 gange om ugen, som de så selv må varme op. Dette giver en besparelse på knap 4. mio. kr. Hovedsageligt som følge af man kan fyre en række chauffører. Men kommunens forvaltning skriver selv, at dette forslag vil blive opfattet som en serviceforringelse. Man vil ikke længere kunne få friskbagt brød, og det vil for nogle også betyde en ”forringelse af kontakt med omverdenen, da tidligere undersøgelser har vist at kontakt med chauffør for nogle borgere på nogle dage, er eneste kontakt med omverdenen” (effektiviseringskatalog).
  • Ophør af aktivitetspulje på plejecentre. Det giver en besparelse på 6,6 mio. kr. Midlerne indgik i den almindelige driftsramme for plejehjemmene, men denne nedskæring betyder, at de ældre ”vil opleve et reduceret udbud af mulige aktiviteter i hverdagen, så som udflugter eller andre sociale arrangementer på enhederne”, som forvaltningen selv skriver i effektiviseringskataloget.

Socialområdet
På Socialområdet lykkedes Enhedslisten at finde opbakning til tilbagerulning af en række store besparelser, som havde betydet nedgang i service for borgere med handicap, borgere med sindslidelse, misbrugere og børnefamiler med særlige behov. I alt blev planlagte besparelser for 27,4 mio. kr. trukket tilbage. Dette er selvfølgelig glædeligt. Men man fastholder samtidig andre nedskæringer på omtrent 13 mio. kr. De går bl.a. ud over:

  • Familier med børn og unge med autisme vil ikke længere kunne få hjælp til individuel aflastning af deres barn. I stedet skal de tilbydes gruppeaflastning, hvor en pædagog passer 2-4 børn/unge ad gangen. Hermed sparer man 1,9 mio. kr.
  • Sundhedsrummet og Cafe D, der drives af Mændenes Hjem, får reduceret deres driftstilskud med 2,3 mio. kr., hvilket betyder kortere åbningstider.

Tværgående effektiviseringer
Blandt rækken af effektiviseringer, som giver besparelser for alle forvaltninger[8], er der et forslag om outsourcing af computerserviceydelserne i kommune. Disse ydelser varetages i dag af Koncern IT, som med 300 ansatte er en af Danmarks største IT arbejdspladser. Koncern IT er en enhed under Økonomiforvaltningen, men for at spare 2-3 mio. kr. vil man outsource computerserviceydelserne, da man regner med en privat leverandør ikke vil have samme lønudgifter som de selv har. Der er altså tale om en støtte til dumping af arbejdsforholdene på endnu et område, som følge af kommunens udbudspolitik.


Dette års budgetaftale bør ikke brandes af EL som ’rød politik’
I sin ordførertale ved førstebehandlingen af årets budget, gjorde Morten Kabell en dyd ud af at fortælle, at ”Vi stemmer stadig for den mindste forbedring og imod den mindste forringelse”. Men i næste vending slår han fast, at han er ”glad for at have været med til at forhandle og vedtage gode budgetter med et rødt flertal – og været okay tilfreds med de budgetter, der har været indgået med såkaldt brede flertal”[9].

Problemet er bare, at selvom dette års budget tilfører ekstra midler til en række områder, så fastholder man store besparelser på andre områder. Nedskæringer, der f.eks. vil kunne mærkes af ældre, der ikke længere skal have penge til aktiviteter i hverdagen, eller de ansatte der fyres i ’effektiviseringens’ navn.

Og hvis man vurderer de seneste mange års budgetter, som værende ”gode”, når de har medført nedskæringer for samlet flere mia. kr. så er der tale om et unødvendigt skønmaleri. For sagen er jo, at velfærden skrumper år for år, som følge af regeringens løbende udsultning af landets kommuner.

Enhedslisten, det næststørste parti i borgerrepræsentationen, har vundet bred opbakning blandt københavnerne, som følge af gode krav om bedre velfærd, billige boliger, god kollektiv transport, job til alle og kamp mod uligheden. At lave en udadvendt kampagne op til budgetforhandlinger, med plakater og læserbreve, hvor man kræver; ’investeringer i almene boliger’, ’bedre normeringer i daginstitutioner og skoler’, ’et job til alle københavnere som kan’, ’droppe nedskæringer der rammer fattige og udsatte borgere” og et ’stop for afgiftslettelser til erhvervslivet’, var et godt initiativ.

Desværre har Enhedslistens medlemmer af borgerrepræsentationen og flertallet i Københavnsbestyrelsen ikke stået fast på disse krav. Vi mener at indgåelsen af det her forlig strider imod det, medlemmerne har besluttet skulle være den politiske linje. Man har indgået en aftale, hvor nogle, men langt fra alle, af de planlagte besparelser blev taget af bordet. En aftale hvor alle de andre centrale krav, om boliger, job, og bedre normeringer i daginstitutioner og skoler blev overhørt.

Argumentet for at indgå i budgetaftalen lyder på, at man får rullet nogle besparelser tilbage, som ellers ville være blevet gennemført. Vi forstår dilemmaet, men vi mener, det er en glidebane at begynde at acceptere forringelser på nogle områder, for derved at kunne holde andre områder fri. Derfor burde Enhedslisten have stået uden for denne budgetaftale.

Til forskel for andre partier, som udelukkende benytter deres politiske programmer i skåltaler, så burde vi rent faktisk anse vores program, som klar rettesnor for vores politiske linje i budgetforhandlingerne. Vi skal arbejde for systemoverskridende krav, såsom at ”ansætte det antal i denne offentlige sektor, der skal til for at skabe et reelt velfærdssamfund”. Sådan som det står skrevet i det politiske program for Enhedslisten København.

 

Kildehenvisninger

[1] https://kbh.enhedslisten.dk/budget-2018-budgetaftale-indgaaet-i-nat/

[2] http://www.kk.dk/indhold/okonomiudvalgets-modemateriale/25012017/edoc-agenda/98f71633-0357-443e-8894-8a4cff49868e/ace4f565-94f2-4d40-9c11-967ef5c18f29

[3] https://socialistendk.wordpress.com/2016/09/26/el-ma-arbejde-for-en-socialistisk-kommunalpolitik-i-kobenhavn-fremfor-at-give-sin-stotte-til-snaevre-budgetrammer-svar-til-rikke-lauritzen/

[4] http://kbh.enhedslisten.dk/wp-content/uploads/sites/30/2017/06/Enhedslisten_Kobenhavn_Politisk-P-rogram-2018-21_A5_v2-korrektur.pdf

[5] http://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/e7ce679d-e6f1-426b-85ba-e17ebd4ec7a2/86da09fd-88b2-4a0d-9c61-30c31f7512ce/Attachments/18672402-24406055-1.PDF

[6] http://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/regneark_b_2018.pdf

[7] https://www.bupl.dk/bupl_hovedstaden/sommerferielukning?opendocument

[8] http://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/e7ce679d-e6f1-426b-85ba-e17ebd4ec7a2/86da09fd-88b2-4a0d-9c61-30c31f7512ce/Attachments/18672506-24418386-1.PDF

[9] https://kbh.enhedslisten.dk/budget-2018/

 

 

 

 

Advertisements