Stop udsultningen og privatiseringen af den kollektive transport

4574444086_45813e242b_z

Foto: Peter Leth / CC / Flickr

Af Jeppe Krommes-Ravnsmed

I løbet af de seneste årtier er bus- og togdriften i Danmark blevet gradvist massakreret. Fremfor forbedringer, har passagererne oplevet store prisstigninger og lukning af bus- og togruter i hele landet. Nu vil den nye borgerlige regering gennemtvinge udbud af hele togdriften i Danmark.

Den negative udvikling med ringere service, færre ruter og højere priser er sket i kølvandet på den første udliciterings- og privatiseringsbølge, der ramte den kollektive transport i 90’erne og 00’erne.

Dette har også ført til store angreb på de ansattes løn- og arbejdsforhold. Inden 1990 var storset al kollektiv busdrift i Danmark ejet og kontrolleret af staten, amterne og kommuner. Men en lov fra 1989 dikterede, at mindst 45 procent af al busdrift, der hørte under Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT), skulle være privatiseret senest 1. april 1994.

Efterfølgende blev de resterende af landets trafikselskaber også tvunget til at sende deres busdrift i udbud. De store offentlige busselskaber, DSB og HT, blev i samme periode skilt ud som selvstændige aktieselskaber, og kom til at hedde henholdsvis Combus og Bus Danmark. Begge selskaber blev efterfølgende solgt til Arriva.

Udliciteringen af buskørslen har fra dag et betydet angreb på de ansattes arbejdsforhold, og derfor har der i den forbindelse været mange konflikter. Mest kendt er Ri-Bus-konflikten, der var en kamp imod privatiseringen af busdriften i Esbjerg. Denne konflikt varede 268 dage, fra 1994 til 1995. Men på trods af strejker, blokader og et kæmpe solidaritetsarbejde, lykkedes det ikke at bremse udliciteringen.

Men det var ikke kun den offentlige busdrift, der er blevet ramt. Op gennem 90’erne blev DSB splittet op og en række forretningsområder blev solgt fra, bl.a. DSB rederi, DSB Gods m.v. Jernbanenettet blev også skilt fra, og er nu styret af Banedanmark. Sidenhen er det resterende af DSB gjort til en selvstændig statsligt ejet virksomhed, der skal drives forretningsmæssigt, så den giver et overskud.

Moderselskabet DSB er dog samtidig splittet op i nogle selvstændige aktieselskaber; DSB Vedligehold, DSB Ejendomsudvikling, DSB Sverige, DSB Deutschland og DSB Kort og Godt (i dag udliciteret til 7-eleven). Denne selskabskonstruktion gør det meget lettere at sælge forskellige dele af virksomheden fra efterfølgende. Og det er netop hvad de borgerlige partier har presset på for ad flere omgange.

Masterplan for udbud og privatisering af togdrift
I marts 2015 indgik Enhedslisten en aftale med SF og den tidligere SR-regering om togtrafik. Meldingen fra Enhedslisten lød på, at man nu havde ” forhindret privatisering af DSB”. Men faktum er, at aftalen kun sikrede DSB 10 år mere som eneoperatør på hovedparten af de danske jernbaner. Aftalen fra 2015 indebar nemlig også, at der blev igangsat en analyse af ”hvordan al togtrafik i Danmark kan udbydes”, når den nuværende kontrakt med DSB udløber i 2024.

Siden 2003 har det private selskab Arriva allerede drevet profit på togtrafikken i Midt- og Vestjylland, og de står klar til at overtage det hele fra DSB, beretter deres administrerende direktør i Danmark, Nikolaj Wendelbo. Dette kan få vind i sejlene efter EU den 14. december 2016 vedtog ’jernbanepakke 4’, som pålægger medlemsstaterne at sende al passagertransport i udbud. Denne politik er fuldt i tråd med den borgerlige VLAK-regerings linje.

I deres regeringsgrundlag står der nemlig, at hvis en statslig virksomhed er i konkurrence med privatejede virksomheder, så skal de sælges. I løbet af 2017, når udbudsanalysen, der blev bestilt i 2015, ligger klar, vil regeringen indkalde Folketingets andre partier til forhandling om en samlet udbudsplan.

Udsultning af den kollektive transport skal skabe opbakning til privatisering
For at få befolkningen til at acceptere, at private firmaer skal drive profit på de danske passagerer, har man langsomt udsultet den kollektive transport. De mange forsinkelser, dyre billetter og overfyldte toge blev forleden brugt af Radikal Ungdom, som argument for at støtte op om en privatisering af DSB.

Det hævdes, at den dårlige kvalitet i den offentlige transport simpelthen skyldes det offentlige ejerskab. Men hvad er egentlig op og ned i den diskussion? For det første, er det hundrede procent korrekt, at den kollektive transport lider alvorligt.

Fra 2001 til 2017 steg busog togpriserne i gennemsnit med 30 procentpoint mere end den generelle prisudvikling i landet. Og kvaliteten er samtidig blevet forringet de fleste steder. Over de seneste mange år har kommuner og regioner nedlagt busruter på stribe, pga. ønsket om besparelser.

Det er især landdistrikterne der er blevet hårdt ramt, og som konsekvens fravælger flere og flere den kollektive transport.

Eroderingen af togdriften – dvs. den manglende investering i vedligeholdelse, nyt materiel og bedre betjening – skyldes dels at staten i en årrække har malket DSB for dets overskud. Alene i årene 2002- 2010 malkede den daværende VK-regering DSB for samlet 5,7 mia. kr. Denne praksis har den nuværende borgerlige regering overtaget, og i 2015 og 2016 blev flere hundrede millioner kr. sendt retur til statskassen, fremfor at blive geninvesteret i bedre og billigere togdrift.

Problemerne i den kollektive transport skyldes derfor den gradvise udsultning, fremfor manglende konkurrence.

Til kamp imod forringelserne af den kollektive transport
Udliciteringerne vil både have konsekvenser for de ansatte og for brugerne af den kollektive transport. Hvis regeringen får held med at sende mere togdrift i udbud, vil det betyde social dumping og pres på jernbanearbejderne. Det siger det Europæiske Transportarbejderforbund, ETF.

Formand for HK Trafik og Jernbane, Dennis Jørgensen, har sagt til Arbejderen, at der typisk sker det, at en ny byder afgiver et lidt for godt tilbud for at vinde kontrakten og efterfølgende forringer lønog arbejdsvilkår for at hente pengene hjem igen. Da DSB i 2015 udliciterede dets rengørings- og vedligeholdsopgaver, betød det en lønnedgang på 5000 kroner om måneden, for de ansatte som kom over på ISS’ overenskomst. Forringelserne for de ansatte vil også gå ud over passagerne, som vil se et fald i serviceniveauet. Som alternativ til de borgerliges forslag om flere udbud og mere privatisering af bus- og togdrift, må Enhedslisten og resten af venstrefløjen præsentere en plan for massiv udbygning og forbedring af den kollektive transport.

Al bus- og togdrift bør indliciteres, og samles under en fælles kollektiv trafikoperatør. Det kan passende ske under DSB’s faner, men i en ny konstruktion, hvor de enkelte dele af organisationen ikke længere skal drives på markedsvilkår, men ud fra ’hvile i sig selv princippet’. Hermed sikres de langsigtede samfundsmæssige interesser, fremfor kortsigtede mål om overskud. Denne nye kollektive trafikoperatør skal stå i spidsen for at koordinere en stor udbygning af den kollektiv transport – dvs. forbedring og udbygning af skinnenettet, elektrificering, letbaner i de større byer, og flere tog og busser. Sammen med takstnedsættelser, ville dette kunne sikre langt flere passagerer. En sådan plan for udbygning af den kollektive trafik, vil ikke alene skabe bedre fremkommelighed for alle, men også gavne klimakampen.

Advertisements