Det offentlige sundhedsvæsen bløder: uligheden i sundhed stiger

Af Jeppe Krommes-Ravnsmed

1280px-dnk_ambulance_new_design

Wikipedia

Den borgerlige regering fører en syg sundhedspolitik. Udsultningen af det offentlige sundhedsvæsen er ved at sende landets offentlige hospitaler på randen af kollaps. Udviklingen er resultat af et bevidst politisk valg, der har til formål at understøtte en øget privatisering i sundhedssektoren.

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, fortæller, at der er så få mennesker på arbejde, og der er så mange patienter hele tiden, at man bare brandslukker. ”Sundhedsvæsenet er på vej mod en regulær nedsmeltning”, siger hun. Tidligere på året kom det frem, at sygeplejerskerne på Køge Sygehus nogle gange ser sig presset til at bedøve patienter i for lang tid, for at kunne nå at tilse andre patienter. Men som formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke, har sagt, så er dette kun toppen af isbjerget. Fra alle faggrupper bliver der nemlig nu råbt vagt i gevær.

Arbejdspresset er for stort

På landets fødeafdelinger ser man jordemødre der bukker grædende sammen på grund af det høje arbejdspres. En jordemor, Catrine Lindgren, skrev i august et debatindlæg, hvor hun fortæller, at det ekstreme arbejdspres gør, at der nu er grund til at være bange, hvis man skal føde på en dansk fødeafdeling. De ansatte er nemlig så pressede, at der er en markant øget risiko for, at der begås fejl, der kan have alvorlige konsekvenser for det nyfødte barn eller moderen.
På Rigshospitalet fortæller jordemødrene, at der på 70 procent af vagterne er flere arbejdsopgaver, end de kan nå.

I et fælles opråb fra 50 yngre læger og psykologer i psykiatrien, bliver der nu advaret om, at det massive arbejdspres kan risikere at skade psykisk syge børn og unge, da behandlingen har udviklet sig til samlebåndsarbejde.

Læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale løber nu så stærkt at smertegrænsen er nået, siger formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkøbing. De ansatte bliver konstant stillet overfor krav om at løse nye og flere opgaver. Men pengene følger ikke med. I stedet er sygehusene siden år 2000 blevet pålagt at skulle effektivisere for to procent årligt. Oveni dette følger nu massive ekstrabesparelser, som følge af en stram økonomiaftale mellem regeringen og regionerne.

Nedskæringer for 360 mio. kr. på sygehusene i Region Hovedstaden

I Region Hovedstaden godkendte alle partier på nær Enhedslisten en budgetaftale for 2017, der betyder besparelser for 640 mio. kr. Heraf nedskæringer på sygehusene for 360 mio. kr. Hele 900 stillinger bliver nedlagt. Og det resterende personale må nu løbe endnu hurtigere. Derudover lukker man bl.a. nogle jordemoderkonsultationer, barselshotellet
på rigshospitalet og forkorter åbningstiderne på nogle akutmodtagelser.

800px-herlev_hospital_4

Herlev Hospital, wikipedia

Som kredsformand i Dansk Sygeplejeråd, Vibeke Westh, siger: ”Det virker fuldstændig urealistisk, at vi skal spare yderligere. Vi er i en situation, hvor der ikke engang er tid til mange af de basale ting”. Disse nye voldsomme besparelser betyder at man spiller hasard med patientsikkerheden og de ansattes arbejdsmiljø.

Privathospitalerne spinder guld
Løkkes syge sundhedspolitik er ikke en ny historie. Allerede i hans tid som sundhedsminister, fra 2001- 2007, lagde han grunden til den situation vi ser i dag. Der skete nemlig i den periode en eksplosion i privatiseringen af sundhedsydelser. Privathospitalerne blev overbetalt med knapt en milliard kroner i hans tid som sundhedsminister. Dengang som nu bliver privathospitalerne understøttet gennem at opstille behandlingsgarantier, som er umulige at overholde indenfor de givne rammer.
Konsekvensen er, at der årligt bliver givet over en milliard offentlige kroner til privathospitalerne.

Det beløb kan med regeringens politik stige gevaldigt over de kommende år. Der er nu en lovfæstet behandlingsgaranti- og udredningsgaranti på 30 dage. De offentlige sygehuse har derfor fået stillet en pistol for panden. De ansatte skal løbe endnu hurtigere, hvis ikke der skal trækkes yderligere ressourcer væk fra de offentlige sygehuse og over i de private hospitaler.

Et politisk valg
Men en situation med flere ældre, nye og dyre behandlingsformer, stigende medicinpriser og massive rammebesparelser på sygehusene, gør, at det er helt umuligt at leve op til udrednings- og behandlingsgarantien. Det er med andre ord tiltag, som er skabt til at fremme den private sygehussektor på bekostning af den offentlige. Derfor er det også dybt kritisabelt at Socialdemokratiet har bakket op om denne politik.
Kravet fra venstrefløjen bør lyde på at tilføre massivt flere penge til sundhedssektoren, for at kunne sikre ordentlige forhold for patienter, pårørende og ansatte. I sundhedsloven står, at alle danskere have let og lige adgang til sundhedsydelser. Men udsultningen af det offentlige sundhedsvæsen har ført til en eksplosion i antallet af private sundhedsforsikringer. Da Løkke tiltrådte som sundhedsminister i 2001, havde 50.000 danskere en privat sundhedsforsikring, i 2015 var der 2,9 mio. danskere med en privat sundhedsforsikring.

Men som FOA skrev i en pjece fra 2010; ”privat sundhed er ulige sundhed”. Der er ikke længere lige adgang til sundhedsydelser i Danmark. Denne udvikling er resultatet af et bevidst politisk valg. I takt med at det offentlige sundhusvæsen kollapser, vil de borgerlige argumentere for yderligere privatisering af sundhedssektoren. Det er fagbevægelsen og venstrefløjens opgave at mobilisere befolkningen til forsvar for et stærkt offentligt sundhedsvæsen.

 

Advertisements