OK 2017: Tømrerne viser vejen frem

Sejren for de 40 strejkende tømrere og snedkere, der gik i strejke i slutningen af september, giver et godt udgangspunkt for de kommende overenskomstforhandlinger på det private område.

Af Lasse Bertelsen

Siden krisen i 2008 har lønninger og arbejdsforhold på det private område været under et kæmpemæssigt pres. Den høje arbejdsløshed har betydet, at arbejdsgiverne har kunnet presse og true deres ansatte til næsten hvad som helst. I en undersøgelse fra 3F har 2.597 bygningsarbejdere og medlemmer af 3F dette efterår givet udtryk for, at der er utilfredshed med rodede arbejdspladser, dårlig ledelse og dårlige forhold som manglende toiletter.

Den dårlige ledelse, som mange (og det gælder ikke kun indenfor byggeriet) kan genkende, skyldes også krisen. Hvis folk ikke var bange for at miste deres job, ville de også have mod til at gå imod en dårlig leder fra firmaet. Men gør du det i dag, vil du få en fyreseddel, inden du kan på at blinke med øjnene. I rapporten peger omkring halvdelen på, at en metode til at sikre bedre forhold er at lade svendene deltage i byggemøderne.

Ballade på Axel Towers
Omkring samtidig med at 3F offentliggjorde rapporten, valgte 40 tømrere og snedkere i firmaet Deco, der arbejder på byggeriet af Axel Towers i København, at gå i strejke. Grunden? Endnu et firma der var vant til at diktere løn og arbejdsforhold for deres ansatte. Forskellen? Et sjak der sagde, at nu er nok nok. Nu er krisen forbi. Nu vil vi ikke bukke nakken mere og se vores leveforhold i frit fald, mens byggeriets arbejdsgivere øger overskuddene på vores bekostning.

ok

40 tømrede og snedkere, der arbejder på byggeriet af Axel Towers,  gik i strejke i slutningen af september.

Strejken kom som et frisk pust over, ikke bare byggeriet, men hele det danske arbejdsmarked. Et frisk pust der ledte tankerne hen på ord som solidaritet, klassekamp, vedholdenhed, udholdenhed, retfærdighed og rimelighed. Dette førte øjeblikkelig til trusler fra ledelsen i Deco og Dansk Byggeri (disse folk er i dagligdagen vant til at lede ved hjælp af trusler) om skruebrækkere fra Jylland og Polen. Men de strejkende tømrere fortsatte til trods for trusler, og at de blev fritstillet af Deco med Arbejds(u)rettens velsignelse.

Trussel om skruebrækkeri
De tømrere, der kom til pladsen ført an af slipsedrenge fra Deco’s ledelse, valgte at vende om da de blev mødt af deres strejkende kollegaer med røde faner i baggrunden. De forklarede at de selvfølgelig kunne få adgang til pladsen, men at det var strejkeramt arbejde, og at de dermed ville blive skruebrækkere, og at det nok ville give problemer. Dette var nok til, at de fremmødte pænt vendte om igen. Dette viser på en meget enkel måde, hvor stærke arbejdere er, når de tør tage et standpunkt og står fast. Mens strejken stod på, væltede det ind med støtteerklæringer og støttebeløb til de strejkende. Til sidst måtte Deco og Dansk Byggeri kaste håndklædet i ringen og give efter for samtlige krav, som de strejkende tømrere havde.

ok3

Under strejken væltede det ind med solidaritetserklæringer til de strejkende

I slutningen af i år starter forhandlingerne om overenskomsterne for byggeriet, tranport, industri og resten af det private område. Allerede nu har en række fagforeninger sat et
initiativ i gang omkring en række krav. Dette kommer på baggrund af at en række krav blev ignoreret ved de forrige overenskomstforhandlinger, og at blikkenslagerne blev mødt
af arbejdsgivere, der ikke ville forhandle. Malerne fik de ting, de havde forhandlet sig frem til, blokeret af Dansk Arbejdsgiverforening, der underkendte Danske Malermestre og forbød dem at skrive under på en overenskomst der gav 143 kroner i mindsteløn.

Et af de helt store problemer i byggeriet og på transportområdet er den sociale dumpning fra underkuede østarbejdere, der kynisk udnyttes af samvittighedsløse arbejdsgivere. For at imødegå det i byggeriet, har man kravet om kædeansvar, der betyder, at entreprenører ikke bare kan hyre underentreprenører, der ikke følger overenskomsten og så sige, at det ikke er deres ansvar.

Krav om kædeansvar
Ved kædeansvar holdes hele kæden af entreprenører ansvarlige, hvis der bare er en del, der ikke følger overenskomsten. Dette er et helt korrekt krav. Det eneste problem i det er, at mindstelønningerne inden for byggeriet (og alle andre steder) er så lave, at de i sig selv ikke udgør en værn mod social dumping. Det voldsomme lønfald i byggeriet under krisen viser også, at mindstelønnen er for lav. Derfor bør den hæves fra de 110-120 til omkring de 165 eller mere. Dette ville betyde et effektivt stop for social dumping. Man skal også huske på, at de mange reformer af kontanthjælp, førtidspension, dagpenge, pension osv. betyder, at social dumping nu ikke bare kommer fra østarbejdere, men også fra danske arbejdere, der er så presset af de voldsomme reformer, at de er parate til at tage et hvilket som helst arbejde til en hvilken som helst løn. Dette gør igen mindstelønnen til et afgørende krav.

ok2
Vikarer i industrien
I industrien er det især vikarer, der udgør et problem. Der har i mange år været en tendens til, at man udskifter det sædvanlige overenskomstansatte personale med vikarer, der er ansat som daglejere uden de store rettigheder, og som derfor lettere kan presses. Dette presser igen de ordinært ansatte, hvis de ikke vil udskiftes med vikarer. Derfor må der kræves helt klare begrænsninger i virksomhedernes brug af vikarer, og at vikarerne bliver fastansat hurtigst muligt.

Siden krisen satte ind, er overenskomsterne blevet forringet. Dette er ikke acceptabelt. Det er nu, fagbevægelsen må vise sit værd. Fagbevægelsens forhandlere skal huskes på, at deres opgave ikke er at gøre arbejdsgiverne tilfredse, men derimod de mange tusinder arbejdere, der knokler uden at få de forhold, de rimeligvis har krav på. Den eneste effektive måde, dette kan lade sig gøre på, er at genskabe tillidsrepræsentant netværk, der kan koordinere aktiviteter blandt landets arbejdspladser i forhold til at vise opbakning til kravene, samt eventuelt at kunne organisere en Nej-kampagne, hvis kravene igen bliver tilsidesat af arbejdsgivere og fagbevægelsens forhandlere.

Advertisements