For en socialistisk kommunalpolitik i København

copenhagen_city_hall

Foto: Wikipedia.

EL må arbejde for en socialistisk kommunalpolitik i København, fremfor at give sin støtte til snævre budgetrammer

– Svar til Rikke Lauritzen

Rikke Lauritzen har på vegne af Enhedslistens Borgerrepræsentationsgruppe og Københavnsbestyrelsen skrevet et indlæg henvendt til os i Socialisten1. Det skyldes vores beklagelse over at Enhedslisten har sat sin underskrift på budgetaftalen for 20172

Vi hilser debatten om Enhedslistens kommunalpolitik velkommen. En del af de ting som Rikke Lauritzen tager op er af meget teknisk karakter. Det vil vi selvfølgelig forsøge at svare på. Men i sidste ende mener vi, at kernen i denne diskussion er politisk, og ikke teknisk. Det handler om hvilken kommunalpolitisk taktik et socialistisk parti som Enhedslisten skal have.

 

Samlede besparelser på 317,2 mio. kr.

Budgetaftalen for 2017 indeholder ligesom de foregående år et såkaldt ’effektiviseringskatalog’ på i omegnen af 300 mio. kr. I år landede tallet på 317,2 mio. kr. Dette er ifølge Rikke Lauritzen blot en ’omprioritering’, som ikke medfører nogle forringelser.

Som Rikke Lauritzen selv påpeger, så er en af udfordringerne for København at de har et stigende befolkningstal. Af denne grund var der i år behov for at tilføre 163 mio. kr. ekstra til børne-, ældre- og handicapområdet, for at kunne opretholde den samme service i 2017 som i 2016. Da regeringens budgetlov ikke tillader kommunerne at ”øge udgifterne i takt med befolkningstilvæksten, skal pengene altså findes via intern omfordeling, hvis man vil undgå forringelser”, skriver Rikke Lauritzen. Derfor argumenterer hun for at det har været en nødvendighed at indgå i årets spareøvelse. Hun konkluderer imidlertid at dette ikke betyder den mindste forringelse; en enig københavnsbestyrelse og en enig gruppe på Rådhuset har vurderet, at budgetaftalen lever op til vores fine princip om at gå imod den mindste forringelser og støtte den mindste forbedring.” Dette vil vi kigge efter i sømmene.

120,8 mio. kr. besparelser på Børne- og Ungeområdet

Rikke Lauritzen skriver der ikke sker forringelser på børneområdet næste år i København. Hendes hovedargument er, at størstedelen af dette års spareforslag har sin oprindelse i sidste års budget. Det er korrekt, at 89,2 mio. kr. af dette års besparelser er det der hedder ’stigende profiler’. Det er betegnelsen for spareforslag fra sidste år, som har en større effekt i 2017 og derfor også indgår i budgetaftalen for 2017.

En lang række af disse spareforslag er imidlertid ikke fuldt implementeret, hvorfor det havde været muligt at kræve, at disse ’effektiviseringer’ fra sidste år blev rullet tilbage.3 Når EL giver grønt lys til fortsat implementering af disse besparelser på næste års budget, så har man også et medansvar for dem, selvom man sidste år ikke var med i budgetaftalen.

  • På Børne- og Ungeområdet handler det bl.a. om ’en bedre kapacitetsudnyttelse på dagområdet’. Dette betyder bl.a. helt konkret at man i perioder hen over året vil operere med ’pålagt merindskrivning’ i byens daginstitutioner, som det fremgår af beskrivelsen fra sidste års budget.4 EL har givet grønt lys til, at man på næste års budget fortsat bruger dette redskab til at kunne hente besparelser hjem. Samtidig vil man også tillade at forvaltningen kan fortsætte med at lukke de institutioner, som de anser for ’dyre’. Dvs. at de enkelte institutioner i højere grad skal kæmpe indbyrdes, for at kunne overleve.

  • På samme vis er der flere andre besparelserne fra sidste års budget, som først bliver implementeret i år. F.eks. lukning af en række udflytterbørnehaver.

  • Udover disse spareforslag fra sidste år, som man godkender den fortsatte gennemførsel af, så har man også fundet nye besparelser for 31,6 mio. kr. på børne- og ungeområdet. Det drejer sig bl.a. om en samlet besparelse på 30. mio. kr. over de næste 2 år, på det der hedder ’dækningsgrader på 0-6 års området’. Det er betegnelsen for den overordnede budgetramme for børnepasning, som man nu vil skære, da forvaltningen regner med de vil have penge i overskud på grund af et svingende børnetal. Penge der altså kunne have gået til at rulle nogle af de senere års besparelser tilbage. Denne besparelse på budgetrammen har EL accepteret.5

  • Af andre nye besparelser på børne- og ungeområdet kan nævnes en afskaffelse af muligheden for eftermiddagsmad i folkeskolerne. En ordning der blev indført i 2014 pga. de nye lange skoledage.

  • Derudover sker der også reduktion i muligheden for tilskud til skolemad. Planen var at der fra 2017 skulle gives tilskud til, at et barn fra en familie, hvor begge voksne er på kontanthjælp, kan købe skolemad til 15 kr. pr. måltid. Denne forbedring tilbagerulles.

I Socialisten står vi heller ikke alene med kritikken af besparelserne på Børneområdet. Københavns Forældreorganisation har ligeledes været ude at kritisere budgetaftalen, da de mener der ”i budgettet er store besparelser”6.

Besparelser på andre områder

Udover børne- og ungeområdet er der også effektiviseringer på de resterende områder på næste års budget. Det drejer sig bl.a. om følgende tiltag som alle fremgår af det vedtagne 242 sider lange ’effektiviseringskatalog’ for 20177:

  • Færre medarbejdere i hjemmeplejen gennem ’effektiviseringer’. Dette betyder fyring af en række sosu’er. Men da der ikke er færre der skal passes, så må de resterende ansatte løbe hurtigere for at passe de ældre (side 68).
  • Besparelse på tilskuddet til kropsbårne hjælpemidler for syge (side 73).
  • Færre udgifter til hjemmehjælp som følge af udbud: man får private firmaer til at klare hjemmehjælpen, hvormed man sparer flere mio. kr. Når sådanne besparelser indregnes i budgettet, så accepterer man, at lønningerne for de ansatte i de private plejefirmaer, der byder sig til i udbudsprocessen, skal holdes på et minimum. Det er en indirekte støtte til løndumping (side 126).
  • Tilbagerulning af udvidelsen af tid på klippekortet på plejecentre: planlagte midler til bedre vilkår for de ældre skrottes med det argument, at man anser, at de ældre har rigeligt med mulighed for adspredelse i forvejen (side 71).
  • Færre administrative medarbejdere i sundhedsforvaltningen. De resterende må løbe hurtigere (side 89).
  • Over 25 % besparelse på rygestopindsatsen i København (side 76).
  • Nedsættelse af støtte til foreningers lokaleleje. Støtteprocent nedsættes fra 70 til 65 % (side 33).

Lettelser for erhvervslivet i København

I sidste års budgetaftale blev byggesagsgebyrer nedsat med 15. mio. kr., hvilket fik EL til at trække sig fra aftalen, med begrundelsen, at man ikke ville acceptere skattelettelser til erhvervslivet.8

Hvorfor tillader man så i år, at der bruges 80, 4 mio. kr. på at nedsætte erhvervsgebyrer?9

Altså en langt højere skattelettelse til erhvervslivet, end det man gik ud og kritiserede sidste år! Vi undrer os over hvordan man har fundet penge til at tilgodese de borgerlige partiers ønsker, når der samtidig skal ’effektiviseres’ så meget, med negative konsekvenser for velfærden og de ansatte i Københavns kommune.

Velfærdsteknologi er ikke et værn mod forringelser

Som det fremgår af årets budgetaftale vil man frem mod 2020 have brug for over 700 mio. kr. ekstra, for at kunne opretholde det samme serviceniveau, pga. der kommer flere indbyggere i byen. Da budgetloven ikke tillader kommunen at hæve udgifterne, så mangler der penge.

Derfor argumenterer Rikke Lauritzen for, at det er fornuftigt at man har afsat 450 mio. kr. på årets budget til investering i ny velfærdsteknologi. Ifølge budgetaftalen kan sådan teknologi give besparelser i årene frem. Man skriver direkte i budgetaftalen, at man f.eks. kan erstatte plejepersonale med øget brug af robotter; Med nye loftslifte og vendesystemer kan borgere med handicap flyttes og vendes af én hjælper frem for to (...) det medvirker til, at kommunen sparer ca. 2,9 mio. kr. om året”10. Konkret vil dette betyde fyring af plejepersonale.

Vi er ikke imod brug af teknologi, men vi deler ikke præmissen om, at fyring af plejepersonale ikke vil medføre forringelser i serviceniveauet. Dette er helt i tråd med hvad formand for FOA’s Social- og Sundhedssektor, Karen Stæhr, har meldt ud; ”velfærdsteknologien må aldrig blive en erstatning for menneskelig omsorg og pleje, og begrundelserne for indførelse af den må ikke alene være besparelser”11.

Som der står i Enhedslistens ’Ældreudspil’ fra 2013, så kan vi ikke acceptere at velfærdsteknologi erstatter plejepersonale; ”De arbejdstimer, som f.eks. toiletrobotter kan frigive, skal tilbageføres til de ældre”. En sådan brug af teknologi, ville kunne betyde et serviceløft. Men modsat dette, så accepterer Rikke Lauritzen åbenbart præmissen om at velfærdsteknologi ”skaber mulighed for fornuftige besparelser”. På et plejehjem i Nørresundby har oplevelsen været en ganske anden. ”Nedslidningen af personalet har været hårdere, fordi der har været færre ansatte – og det har velfærdsteknologi med lifte i loftet og automatiske toiletter ikke kunnet forhindre”, lød det fra FOA12.

Kamp for at bryde de snævre økonomiske rammer

På Enhedslistens årsmøde i 2015, for under et år siden, besluttede medlemmerne at kæmpe for et kommunalt oprør. Af den vedtagne arbejdsplan fremgik det, at ”I Enhedslisten vil vi arbejde for et kommunalt oprør, hvor kommunerne bryder med KL-aftalen og nægter at acceptere dens snævre budgetrammer”13.

Denne kamp fik vind i sejlene efter Velfærdsalliancen blev stiftet i starten af året, af en række københavnske fagforeninger. Presset fra tillidsmandsmøder og demonstrationer i kommuner landet over var medvirkende til, at det planlagte ’omprioriteringsbidrag’ blev delvis trukket tilbage. På Enhedslistens årsmøde i foråret 2016 blev det imidlertid slået fast, at kampen ikke stopper her. Som en udtalelse fra årsmødet slog fast, så er dette ”startskuddet til et generelt opgør med de seneste års besparelser i den offentlige sektor, som har være til stor skade for alle, der bruger den offentlige service og for de offentligt ansatte”14.

14355696_10157463480040644_8775384483921247631_n

Velfærdsalliancens demonstration samlede cirka 5.000 i København den 15. september 2015. Foto: Andreas Bülow.

Den aftale der blev indgået mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Regeringen i juni måned i år, fik da også en rungende afvisning af EL’s repræsentant. Jesper Kiel stemte nej til økonomiaftalen, da den betyder en fortsat ”udhuling af velfærden”15. EL’s kommunalordfører, Rune Lund, sagde ligeledes at aftalen indebærer, at ”kommunerne er nødt til at skære på velfærden og lave serviceforringelser for at få budgetterne til at hænge sammen”16. Rune Lund sagde derfor også, at det er nødvendigt at udfordre rammerne og kræve penge til mere velfærd, gennem f.eks. at droppe indkøb af kampfly og tilbagerulle sænkninger af selskabsskatten.

 

Men det var ikke kun Enhedslisten der ønskede at fortsætte denne kamp. Velfærdsalliancen fortsatte også mobiliseringen op til budgetforhandlingerne her i efteråret. På et stort tillidsmandsmøde den 1. september i København, slog fagforeningerne fast, at kampen nu gik på at udfordre budgetloven, som tvinger kommunerne til at gennemføre ’effektiviseringer’ hvert år, for at få budgetterne til at holde17 Parolen, som man mobiliserede under, lød derfor også på ’Nej til besparelser på 300 mio. kr. i København’. Og man skrev yderligere, at ”der kan ikke effektiviseres mere (…) man har allerede skåret velfærden ind til benet”.

Enhedslisten i København har derfor haft opbakning blandt de lokale fagforeninger, forældreorganisationer m.fl. til at fremføre krav om at springe de snævre budgetrammer. I stedet for dette, så indgik Enhedslisten en budgetaftale 2 dage før demonstrationen, der indebar et ’effektiviseringskatalog’ på 317,2 mio. kr. Det som Velfærdsalliancen netop mobiliserede i mod.

Enhedslistens årsmøde har vedtaget man skulle kæmpe for at bryde de økonomiske rammer. Derfor undrer vi os over hvorfor Enhedslistens borgerrepræsentationsgruppe ikke har turdet gå i mod ’Nødvendighedens politik’.

Enhedslisten kunne i første omgang have krævet, at en del af de mange opsparede midler, som Københavns Kommune har, bruges til velfærd. Ifølge Kommunens eget kasseeftersyn, så er der lige nu næsten 9 mia. kroner i Københavns kommunekasse. Af disse kan ca. 1 mia. kr. uden problemer benyttes til bedre velfærd.18 Som Dennis Kristensen fra FOA har udtalt, ”Danskerne får mindre velfærd, end der faktisk er råd til. Der er offentligt ansatte, der må vinke farvel til deres job, selvom kommunerne har råd til at beholde dem. Det er helt absurd”19

For en rød kommunalpolitik!

Da Enhedslisten i 2013 gik til valg i København, var det med gode krav som ”et job til hver” og ”boliger du har råd til”. Godt hver femte københavner stemte på liste Ø.

Boliger

Ifølge kommunens egne tal, vokser byen med 100.000 indbyggere over de næste 10 år. Men der mangler i den grad boliger i byen, som er til at betale. Det er en helt skæv udvikling vi ser i byen i disse år. Nye dyre lejligheder og kontorbyggerier skyder op, mens almene boliger og kollegier er en mangelvare.

Derfor støtter vi selvfølgelig når der bygges nye almene boliger eller studieboliger. Men 500 nye ungdomsboliger, som man har fundet penge til på årets budget, løser langt fra behovet. Der er omkring 80.000 studerende i byen på videregående uddannelser. Hertil skal lægges mange tusinde på ungdomsuddannelser, der også ønsker et sted at bo. De må kæmpe om blot 11.000 kollegie- og ungdomsboliger. Konsekvensen af den store boligefterspørgsel er en situation med stigende boligudgifter og potentielt langt flere unge hjemløse.

Problemet med nybyggede lejligheder er desuden, at de normalt er i en prisklasse, som få har råd til at betale. Eksempelvis kommer nye ’almene boliger’ i Vanløse til at koste mellem 7.100 og 11.700, uden forbrug20. Til sammenligning modtager en person uden børn på integrationsydelse kun 6.010 kr. før skat.

Vi mener derfor, at Enhedslisten opgave er at fremføre krav om overtagelse af spekulanternes tomme bygninger, boliger og byggegrunde, som kommunen kan istandsætte og udleje til en billig husleje. Der må desuden kæmpes for et generelt loft over huslejen (både i alment og privat), så hele ens indkomst ikke ædes op af boligudgifter. Boligmanglen kan i sidste instans ikke løses af kommunen alene. Det er nødvendigt at presse staten til at sikre de nødvendige midler til at kunne bygge langt flere billige boliger i København.

Tilbagerulning af udliciteringer

Et af de mest brugte ’effektiviseringsforslag’, som politikerne har benyttet sig af de seneste år er udliciteringer. Disse udliciteringer af rengøringsansatte, skraldemænd, hjemmehjælp m.v. har medført horrible arbejdsforhold for de ansatte. Arbejdstempoet er blevet helt umenneskeligt, samtidig med der er sket løndumping. I januar måned nedlagde 55 skraldemænd arbejdet i protest over forholdene. Det bør være Enhedslistens opgave at fremføre krav om, at kommunen genovertager de udliciterede arbejdsopgaver. Skraldemænd, rengøringsansatte m.fl., som udfører en vigtig service for byens borgere, må sikres ordentlige arbejdsforhold.

Velfærd

Udhulingen af velfærden har de seneste år været enorm. Ifølge tal fra fagforeningen LFS, så er der de seneste 8 år sparet så meget på vuggestuer og børnehaver i København, at et førskolebarn nu koster kommunen 11.697 kr. mindre end i 2007. Det betyder en samlet besparelse på 3,4 mia. kr. Svarende til 10.300 pædagogstillinger.

Der er sket tilsvarende besparelser på ældreområdet og socialområdet.

Enhedslisten i København har i løbet af året bakket op bag Velfærdsalliancen, hvilket er super positivt. Derfor undrer vi os over, at man 2 dage inden en demonstration mod de snævre rammer, indgår et budgetforlig med alle partier på rådhuset.

Vi mener Enhedslistens kommunalvalgte bør nægte at medvirke til forringelser. Man må lade det være op til de borgerlige at skære ned.

Frem mod kommunalvalget næste år må partiet gå sammen med de lokale fagforeninger om et program, der sigter mod genopretning af velfærden og forbedring af de ansattes arbejdsforhold. Dette kan i realiteten kun gennemføres, hvis man nægter at operere indenfor de rammer, som regeringen påtvinger landets kommuner.

Hvis en bevægelse som Velfærdsalliancen bliver stærk nok, så vil det være muligt at presse regeringen til at få åbnet statskassen.

3 Af bilag 1, fra Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 13.4.2016, fremgår det at en lang række af sidste års spareforslag ikke er fuldt implementeret, hvorfor EL kunne have krævet en tilbagerulning af disse besparelser. https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/7e8e7017-59dc-4f39-9a4c-164b792c626b/660cb249-4caf-49e0-878b-212593207858/Attachments/14821770-17524610-15.PDF

Advertisements