Fløjkampe i britiske Labour: Kup mod Corbyn har dynamit i fundamentet

Jeremy_Corbyn_Global_Justice_Now

Jeremy Corbyn nægter at træde tilbage som formand for Labour. Foto: Wikipedia.

Af Andreas Bülow

Lige siden valget af Jeremy Corbyn som Labourpartiets leder i september sidste år, har partiets højrefløj konspireret for at få ham væltet af pinden. Med Brexit som undskyldning forsøger de nu at få ham afsat, men kampen spidser til og udfaldet kan få enorm betydning for arbejderbevægelsen i hele Europa.

Få dage efter valgresultatet af EU-afstemningen den 23. juni, slog Blair-støtterne på krigstrommerne. Det begyndte med en række prominente Labour-politikere som trådte tilbage fra deres poster i skyggekabinetet (dvs. Labours parlamentsgruppes ordførerposter), fordi de mente at Jeremy Corbyn var skyld i Brexit og krævede at han skulle gå af som formand. Dette var et velkoordineret angreb fra Labour-højrefløjens side, med massiv dækning (og ofte direkte støtte) fra de store medier.

172 parlamentsmedlemmer stemte dernæst mistillid til Corbyn, imens 40 udviste tillid. Til gengæld har store fagforeninger som Unite og RMT støttet Corbyn. Bemærkelsesværdig var også den demonstration med op mod 10.000 mennesker somgik på gaden i London den 27. juni, til forsvar for Corbyn. I løbet af få dage lykkedes det samtidigt at få indsamlet over 230.000 underskrifter imod kupforsøget, mens Labourpartiet har fået hele 100.000 nye medlemmer!

Intet kompromis muligt

Det er formentligt 30-40 år siden vi har set en udvikling i den europæiske arbejderbevægelse som bare minder om det her. Corbyns sejr sidste år skabte stor entusiasme blandt arbejdere og unge i Storbritannien som leder efter et alternativ til årtiers brutal nedskærinspolitik.

Men i løbet af det forgangne år forsøgte Jeremy Corbyn og hans skyggekansler John Mcdonell at lave en slags kompromis med den interne højrefløj, bl.a. ved at inkludere dem på diverse ordførerposter, ved at nedtone de mere radikale dele af deres økonomiske program og ved at anbefale et JA til EU-afstemningen, på trods af at Corbyn tidligere har sagt at EU er kapitalens projekt.

Denne strategi virkede imidlertidig ikke. Så snart Blair-støtterne lugtede blod, gik de til angreb. Den kamp der foregår nu, handler i bund og grund om hvorvidt Labour skal føre politik i arbejderklassens interesser eller om partiet skal sovses ind i Tory’ernes austeritetspolitik. Det vil ikke være muligt at finde nogen mellemvej imellem de to positioner.

Eksplosiv udvikling

Blair-støtterne har forregnet sig. De troede at det ville være smertefrit at få erstattet Corbyn med en mere moderat formand, men de tog fejl. Corbyn har nægtet at træde tilbage. Venstrefløjsfraktionen i Labour, Momentum, er vokset til over 12.000 registrerede medlemmer. Langt de fleste meningsmålinger viser at Corbyn kan vinde et nyvalg.

Højrefløjen er klar over det og tøver nu med at lancere en kandidat. Trods spekulationer om Angela Eagle, tidligere handels-ordfører, som mulig formandskandidat, så har højrefløjen i skrivende stund ikke udråbt en egentlig kandidat. Avisen The Financial Times, den engelske overklasses vigtigste organ, går endda så langt som til at anbefale at de 172 parlamentsmedlemmer splitter ud af Labour og starter et nyt moderat midterparti.

I realiteten eksisterer der allerede nu to Labour-partier. Det ene er medlemmerne, de 251.000 som valgte Corbyn sidste år og de millioner fagligt organiserede arbejdere som partiet repræsenterer. Det andet er de 172 pampere og levebrødspolitikere som er fuldstændigt afskåret fra almindelige arbejdere og unges hverdag og livsvilkår. Det er på tide at medlemmerne får mulighed for at genvælge parlamentskandidater, som virkelig repræsenterer dem.

Uanset hvad, så er vi vidner til en eksplosiv udvikling, som potentielt set kan bane vejen for en massiv venstredrejning af Labour i en årrække. Det sidste år har bekræftet, at store politiske bevægelser altid vil ske igennem arbejderklassens traditionelle masseorganisationer, ikke igennem små ”r-r-revolutionære” partier udenfor bevægelsen. Der er brug for en marxistisk strømning med klare politiske idéer inde i Momentum, som kan organisere modstanden mod kuppet og genopbyningen af Labour på et socialistisk program.

Advertisements