Regeringen smider 50.000 på gaden

Kontanthjælpsreform smadrer det sociale sikkerhedsnet i Danmark.

Af Jeppe Krommes-Ravnsmed

Screen Shot 2016-06-30 at 11.49.24

Tal fra AE-rådet viser, at regeringens kontanthjælpsloft kaster 11.000 børn ud i fattigdom. Foto: Bostadsbolaget.

En række voldsomme angreb fra regeringen vil føre til en eksplosion i antallet af personer, der bliver tvunget fra hus og hjem. Disse forringelser er af de borgerlige blevet døbt ’kontanthjælpsloft’, ’225-timers regel’ og ’integrationsydelse’.

Regeringen tramper på de fattigste

Flygtninge, indvandrere og statsborgere, der ikke har boet minimum 7 af de seneste 8 år i Danmark kan nu maksimum få støtte svarende til satsen for SU og ’uddannelseshjælp’. Det svarer til en halvering ift. tidligere. Hele 40.100 vil i 2017 komme ned på den lave ydelse. Denne såkaldte ’integrations- ydelse’ er endnu hårdere end dens forgænger ’starthjælpen’. Derfor kan det forventes, at konsekvenserne bliver mindst lige så drastiske, hvilket konkret vil sige;

a) at hver fjerde på denne ydelse ikke ville kunne købe lægeordineret medicin,

b) tre ud af 10 vil ikke have råd til tre måltider mad om dagen

og

c) to tredjedele vil ikke have råd til at gå til tandlæge.

Det eneste positive høringssvar til denne lov kom fra Dansk Arbejdsgiverforening, som anbefalede, at man gik videre ad samme vej og lavede et endnu større angreb på kontanthjælpssystemet. Denne anbefaling blev fulgt til dørs af regeringen med deres ’kontanthjælpsloft’ og ’225-timers regel’.

Kontanthjælpsloftet betyder, at folk på kontanthjælp skæres i boligstøtte. Over 24.000 rammes af reformen, som betyder et tab på op mod 22.200 kr. om året. Især enlige forsørgere kommer til at mærke konsekvenserne, de mister mellem 20 og 30 procent af rådighedsbeløbet efter skat

225-timers reglen betyder, at folk der ikke har haft 225 timers fuldtidsbeskæftigelse vil skæres i kontanthjælpen. For enlige vil den gennemsnitlige reduktion være på 11.500 kr., mens par vil miste hele 162.000 kr. om året! Det vil sige, at et par skal klare sig på en kontanthjælp, som straf for, at der ikke er nogen arbejdsgiver der vil ansætte dem.

Tusinder mister hus og hjem

Ifølge organisationen Danmarks Almene Boliger, vil der som følge af kontanthjælpsloft og 225-timers regel være 14.000 familier der ikke længere kan betale huslejen. Hertil skal lægges de tusinder der kommer ned på såkaldt integrationsydelse, som heller ikke vil have råd til at betale huslejen.

Meldingen fra landets kommuner er klar; titusinder står til at blive smidt ud af deres bolig, og derefter må familierne leve på gaden, fordi der simpelthen ikke er nok billige boliger. Ud af landets 500.000 almene boliger, er der kun 1000 med en husleje på under 3000 kr. som er det en person på integrationsydelse vil have råd til. Men ser man på ledige lejeboliger, forstår man situationens alvor.

På landsplan er der 320.000 almene familieboliger til under 5.500 i månedlig husleje, men ifølge en opgørelse fra DR, så var der i efteråret 2015 kun ca. 1000 af disse boliger, som var ledige. Og disse lå placeret i udkants- områder, som Lolland og Vestjylland, hvor chancen for at finde et job også er betydelig mindre. For at gøre sig forhåbnin- ger om de enkelte ledige boliger, der er i dag, skal teltpælene altså rykkes godt og gevaldigt op.

Joachim B. Olsen og Liberal Alliance har foreslået at imødegå denne situation gennem at skære ekstra hårdt i kontanthjælpen, for de personer der bor i udkantområder; ”for at modvirke, at det bliver for attraktivt at flytte dertil, fordi man gerne vil leve på overførselsindkomst”, siger Joachim B. Olsen til Ugebrevet A4.

Målet er lønpres

De borgerliges hån over for de allerfattigste mennesker i landet, står i skærende kontrast til de bunkevis af kritiske høringssvar, fra den samlede danske fagbevægelse, hjemløseor- ganisationer, handicaporganisationer, børneorganisationer og foreninger for psykisk syge og socialt udsatte.

Alle tal viser nemlig, at langt hovedparten af de mennesker, som bliver ramt af regeringens pisk, netop modtager økonomisk hjælp fordi de lider af forskellige sociale og psykiske pro- blemer. Kun 25 procent af de der rammes af kontanthjælpsloftet anses for at være såkaldt ’jobparate’, og de må kæmpe med tusindender andre ledige om de samme få job. På trods af, at regeringen benytter sig af finansministeriets stærkt kritiserede økonomiske modeller, har de kun kunnet påvise, at under 700 personer vil komme i job, som følge af reformerne.

Men hvad er så formålet med reformerne? Her skal man måske kigge i det eneste positive høringssvar, som tikkede ind, i forbindelse med lovforslag om såvel integrationsydelse og kontanthjælpsloft + 225-timers regel. Det kom fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og siger meget klart; forringelserne er et skridt på vejen, men forholdene må yderligere forværres. F.eks. foreslog DA, at retten til ferie helt elimineres, at aktivitetstillægget til dem i aktivering afskaffes, at par på kon- tanthjælp skæres gevaldigt, og at de økonomiske sanktioner forhøjes yderligere. DA siger de vil tilpasse de sociale ydelser, ”så vejen til arbejdsmarkedet bliver mere åben”. Det arbejdsmarked, som DA ønsker sig, er imidlertid et hvor folk går til sultelønninger.

Eftersom de borgelige ikke kan sænke mindstelønnen ved lov, er den eneste mulighed de har at skære i de sociale ydelser, hvormed der sker et pres på de laveste lønninger.

Som Kristian Weise fra Cevea, har udtalt:

”Et kontanthjælpsloft vil derfor ikke kun ramme de svageste børnefamilier med arbejdsløse forældre. Det vil være startskuddet til en lavtlønsspiral, der vil ramme de mange danskere i arbejde, der arbejder til de laveste lønninger. Det kan betyde, at vi skal vænne os til at have arbejdende fattige i Danmark. Og til, at de mange, der i dag arbejder i lavtlønsjob – i supermarkeder, på restauranter og i rengøringsbranchen – får endnu lavere lønninger.”

Hvilket modsvar fra fagbevægelsen og venstrefløjen?

Som forklaret, har indførelsen af integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225-timers regel ikke blot voldsomme menneskelige konsekvenser får titusindvis af personer i Danmark, som rammes direkte af reformerne, men også for den sam- lede arbejderklasse, som vil opleve et stigende pres på lønninger og arbejdsforhold, når konsekvenserne ved at miste sit arbejde bliver så alvorlige.

Fagbevægelsen afleverede sammen med et hav af sociale organisationer stærkt kritiske høringssvar, da lovforslagene kom på bordet. Siden da, har der imidlertid været larmende tavshed. Der er behov for, at de faglige organisationer kommer ud af starthullerne og får organiseret en konkret modstand mod reformerne. Et forsvar for retten til en bolig og generelt ordentlige forhold for de arbejdsløse, er også en kamp imod lavtlønsspiralen.

I Spanien har der siden den økonomiske krise begyndte i 2008 været en eksplosion i antallet af husudsmidninger, som har ramt omkring 500.000 spaniere. Dette har ført til en enorm vrede i befolkningen, og det er lykkedes at mobilisere folk i en national bevægelse mod tvangsudsmidninger.

I Danmark bør det være fagbevægelsens opgave at organisere en lignende bevægelse, som kan forhindre at tusinder af fattige familier bliver gjort hjemløse. De faglige organisationer bør indgå i alliancer med danske lejerorganisationer om at sikre, at der mobiliseres støtte hver gang en familie står overfor at blive smidt ud af deres bolig, som følge af problemer med at betale huslejen.

Det bør være en menneskeret at have en bolig. Regeringen kan ikke tvinge arbejdsløse, børn og syge mennesker til at leve på gaden. Dette er ydermere absurd i en situation, hvor der, ifølge Dansk Byggeri, rent faktisk er 160.000 tomme boliger i Danmark. De af boligerne som er i en ordentlig stand, bør ikke stå tomme og være genstand for spekulation.

Såfremt kommunen ikke kan anvise en alternativ lejebolig, når familier står over for udsmidning, må kommunen enten selv stå for at betale huslejen eller ekspropriere nogle af de tomme boliger, og udleje disse til en billig husleje, til dem der er ramt af regeringens reformer.

Nationalt må Enhedslisten samle opbakning bag kravet om afskaffelse af kontanthjælpsreform og integrationsydelse. Det må ses som en del af kampen for at rulle alle nedskæringer på de sociale ydelser tilbage. Dvs. et opgør med reformerne af dagpenge, sygedagpenge, førtidspension og flexjob. Derudover må der også rejses mere vidtgående krav, der kan ud- rydde arbejdsløsheden, såsom en 30 timers arbejdsuge, med fuld løn- og personale-kompensation. Foruden kravet om en national mindsteløn på 160 kroner i timen, gældende for alle, inklusiv lærlinge, SKP-elever, arbejdsløse og studerende. Et stærkt socialt sikkerhedsnet, er det bedste værn mod angreb på vores alles løn- og arbejdsforhold.
 

Advertisements