Panama Papers viser behovet for at nationalisere bankerne

Tegning: Carlos Latuff

Tegning: Carlos Latuff

Det gigantiske datalæk har afsløret, at den globale elite benytter sig af over 200.000 skuffeselskaber for at gemme deres penge i skattely. Bankerne er aktive medspillere i det store røveri.

Tekst: Frederik B. Ohsten

De såkaldte Panama Papers er en historisk stor læk af 11,5 millioner filer fra advokatfirmaet Mossack Fonseca, der har mere end 40 kontorer verden over. Filerne blev af en anonym kilde overgivet til den ansete tyske avis Süddeutsche Zeitung, der har delt dem med ICIJ, det Internationale Konsortium for Undersøgende Journalister. De har dernæst delt materialet med internationale partnere, herunder Danmarks Radio og Politiken.

Dokumenterne afslører en lang række muligheder, de rige har for at udnytte de hemmelighedsfulde skatteregler i en række små stater. Blandt de implicerede er tolv nuværende og forhenværende statsledere og 61folk med nære forbindelser til nuværende eller forhenværende statsledere, herunder mindst otte skikkelser fra den kinesiske top.

En rådden branche
I alt er 143 politikere, deres familier og nære samarbejdspartnere fra hele verden blevet afsløret. Blandt andre Pakistans premierminister Nawaz Sharif, Iraks forhenværende premierminister Ayad Allawi, Islands premierminister Sigmundur Davíð Gunnlaugsson (der mens disse linjer skrives er blevet presset af en massebevægelse på gaden til at gå af), Ukraines præsident Petro Porosjenko og Ruslands præsident Vladimir Putin. Dertil kommer, at en investeringsfond, hvor den britiske premierminister David Camerons far står i spidsen, er blevet afsløret i aldrig at have betalt skat i Storbritannien. Investeringsfonden har hyret en mængde statsborgere fra Bahamas til at underskrive sine papirer – og fonden har hvert eneste år afleveret fine, detaljerede papirer til de britiske skattemyndigheder, som har godkendt, at de ikke skulle betale skat.

I Danmark er især Jyske Bank og Nordea impliceret i skandalen. Men ifølge Niels Johannesen, lektor på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i skattely, der har udtalt sig i Orientering på P1, er der ingen grund til at tro, at ikke også andre banker er indblandet i lignende forretninger. Han anser det snarere som en tilfældighed, at det netop var disse to banker, der blev afsløret – det kunne lige så godt have været nogle andre. Med andre ord: hele branchen er pilrådden.

Det bliver værre endnu
Håndteringen af Panama-lækagen er blevet kritiseret for at mangle åbenhed. Især er det blevet antydet, at der er blevet tilbageholdt belastende materiale om fremtrædende skatteunddragere fra Vesten. Især Wikileaks har fremført denne kritik, og det er da også påfaldende, at der blandt de fremtrædende skikkelser, der indtil videre er blevet afsløret, er så mange fra Asien, Afrika, Latinamerika, Rusland og Østeuropa – og så få fra Nordamerika, Vesteuropa, Japan og Australien. Det er blevet bebudet, at der vil komme nye læk til offentlighedens kendskab i løbet af maj, så måske er kritikken for tidligt ude. Det er ikke til at sige på nuværende tidspunkt.

Mistanken om, at vestlige skatteunddragere har fået en relativt lempelig behandling baserer sig især på den kendsgerning, at det Washington-baserede ICIJ blandt andre bliver finansieret af Ford Fourndation, W K Kellogg Foundation, Rockefellers Familiefond, Carnegie Endowment samt den ungarske millliardær George Soros og det amerikanske USAID, der aktivt støtter amerikansk indflydelse i resten af verden. Blandt andet har organisationen været tæt knyttet til kupmagere og væbnede højrefløjsgrupper i Venezuela og andre latinamerikanske lande – ud over naturligvis CIA. Det er institutioner, der med rimelighed kan karakteriseres som robuste støtter for den amerikanske herskende klasse og den eksisterende orden.

Banksektoren er uansvarlig
Da bankerne var i bekneb for penge som følge af krisen (og en mængde hasarderede spekulationer), tøvede de ikke med at gå til staten og, ikke tigge, men forlange penge, som var betalt af skatteborgerne. Staten lavede ikke mindre end fem bankpakker, hvor de udskrev enorme milliardbeløb og tildelte bankerne en ubegrænset kassekredit med sikkerhed i nationalbanken. En tilsvarende gavebod er ikke tidligere set over for private foretagender. Ikke desto mindre gør bankerne alt, hvad de kan for at hjælpe deres velbjærgede kunder til at gemme deres værdier (som er skabt af arbejderne) i tropiske skattely, langt fra den stat, der har stillet ubegrænset kassekredit til rådighed for finansfyrsterne. Med deres gerninger har de vist, at de ikke skænker samfundets ve og vel en eneste tanke. Deres handlinger har vist, hvor uansvarligt det er, at banksektoren fortsat forbliver på private hænder.

Toppen er blevet forgyldt
Samtidig med, at bankerne og deres venner spinder guld og går i skattely, er der sket en omfordeling fra fattig til rig i Danmark. En analyse fra AE-Rådet viste sidste år, at en arbejderklassefamilie havde haft en stigning i den disponible indkomst på under 50 procent i løbet af de seneste 30 år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at produktiviteten i samme periode er steget med mere end 200 procent. Det vil altså sige, at produktiviteten er steget voldsomt, men at arbejderklassens andel i denne vækst er faldet. Værdierne er i stedet havnet andre steder – det vil sige hos samfundets top. Og det er kun blevet værre de seneste år. AE-rådets chefanalytiker sagde i forbindelse med undersøgelsens offentliggørelse i Politiken, at ”arbejderklassen har haft en real nedgang i indkomst i løbet af krisen. Det er i høj grad arbejderklassen, som betaler prisen for krisen.”

Staten har betalt bankerne
Staten ejer i dag en ”bank”, der hedder Finansiel Stabilitet. Den blev oprettet med Bankpakke 1 og har til dato overtaget 13 nødlidende banker og deres kunder. Dertil kommer, at og er storaktionær i 24 banker, fordi en stor del af den kapital, staten har stillet til rådighed, er blevet omlagt til aktier, andelsbeviser og garantibeviser. Sidste år blev indvilligede staten eksempelvis i, at et kapitalindskud på 600 millioner blev omlagt til aktier i Vestjysk Bank. Således ejer staten nu 80 procent af banken. Ifølge Finansiel Stabilitets hjemmeside har staten desuden stillet næsten 500 milliarder til rådighed for Sparekassen Kronjylland, Sparekassen Sjælland og Saxo Privatbank. Det svarer ifølge Ingeniøren til, hvad det vil koste at bygge en letbane i København mere end 100 gange.

Men staten ønsker ikke at ”blande sig” i bankmarkedet og bedrive egentlig bankvirksomhed. ønsker ikke at kontrollere bankerne og forstyrre det ”frie marked”. Siden regeringen ikke ønsker at gøre finanssektoren til en offentlig service, kan bankerne fortsætte med at opføre sig præcis, som de ønsker. Offentligheden har ingen indflydelser på deres beslutninger.

Bankerne må overtages
Staten burde omgående gøre brug af det, den allerede ejer, til at stable en egentlig statsbank på benene. Samtidig kan man overtage de banker, der er impliceret i Panama Papers-skandalen. Det vil sige i første omgang Jyske Bank og den danske afdeling af Nordea. Det kan danne udgangspunkt for, at man undersøger de øvrige banker – især de store – og lader dem overgå til staten, hvis man finder, at de er indblandet i skattely-spekulationer. Det virker ikke det mindste usandsynligt.

Den offentlige interesse i at overtage bankerne er ganske klar:
• Bankernes skattefiduser vil omgående kunne standses
• De mange gyldne håndtryk og giga-bonusser til bankernes topchefer vil kunne stoppes.
• Man kan indføre et loft over, hvor meget cheferne må tjene i forhold til medarbejderne.
• Man vil kunne prioritere, at bankerne skal låne ud til lønmodtagere og små virksomheder.
• Man vil kunne sikre, at folks penge bliver behandlet samvittighedsfuldt og med omtanke.
• Man vil kunne sikre, at der investeres i samfundsnyttig produktion, ny teknologi og en forbedret infrastruktur.

Gør op med direktørerne
Samtidig er der brug for, at en statslig bank bliver ledet helt anderledes, end bankerne bliver nu. Eksemplerne fra Panama Papers-skandalen viser, at der på direktionsgangene hersker en uhæmmet grådighed, der ikke lader sig bremse af, hvad der er lovligt og ulovligt. De eksisterende direktioner og bestyrelser bør omgående fyres, og der bør indsættes nye. Det er vigtigt at gøre brug af den enorme ekspertise, der findes blandt de bankansatte – det er i forvejen dem, der behersker alle de tekniske aspekter af bankdriften.

Der bør etableres nye bestyrelser, hvor de bankansatte og arbejderbevægelsen i øvrigt sikres en afgørende indflydelse på driften sammen med samfundet og andre interessegrupper, eksempelvis privatkunder og små erhvervsdrivende. En rapport fra Verdensbanken fra 2012 ved navn Bank Ownership and Credit over the Business Cycle konkluderer, at statslige banker ikke er mindre effektive end private, og at de er bedre til at varetage deres kunders penge på en forsvarlig måde. Dette gælder for statslige banker uden offentlig gennemsigtighed og uden kontrol fra medarbejdernes side. Med gennemgribende demokratisk kontrol vil det kun blive endnu bedre.

Skal investorerne kompenseres?
Skal bankernes investorer kompenseres ved en nationalisering? Landets suverænt største bank, Danske Bank, har ifølge Politiken aktuelt en markedsværdi på godt 180 milliarder kroner. Det vil være en overkommelig opgave for staten at købe banken. Ingen penge behøver at skifte hænder. Hver aktie til 100 kroner kan byttes mod en statsobligation til en værdi af 100 kroner, som giver ejeren en beskeden rentegevinst. Men under alle omstændigheder bør der først være en undersøgelse af og en debat om rimeligheden ved en eventuel kompensation.

Danske Bank ville være gået fallit i 2008, hvis staten ikke havde skredet ind med kapital. Det samme gælder for andre banker. Under alle omstændigheder ville de ikke have den samme værdi i dag, hvis staten ikke var skredet ind med den ene bankpakke efter den anden. Hvorfor skal skatteyderne yde økonomisk bistand til bankernes ejere to gange; først ved bankpakkerne og derefter ved en rundhåndet kompensation ved ekspropriation?

For en socialistisk plan
De rigeste aktionærer bør ikke gå ud af en nationalisering med lommerne fyldt af skatteydernes penge. Der bør fastsættes et loft for, hvor meget hver enkelt investor kan kompenseres. Der bør foretages en vurdering af, om de har ret til at blive kompenseret, eller om de allerede er blevet kompenseret gennem udbytter. En sådan undersøgelse bør ledes af de bankansattes egen fagforening sammen med LO og FTF. Det vil sikre, at arbejderklassens interesser varetages, og at smarte advokater og deres unddragelsesfiduser ikke får et ben til jorden.

En nationalisering af finanssektoren vil – ud over at sætte en stopper for skattely – samtidig åbne op for, at man kan begynde en socialistisk investeringsplan for genopretning af velfærden samt igangsættelse af en række initiativer indenfor forskning, innovation, produktion og infrastruktur. Det vil generere en enorm mængde arbejdspladser og sikre fuld beskæftigelse. Det vil omgående udfordre den private kapitals kvælende greb om økonomien og rejse spørgsmålet om offentlig ejerskab af produktionsmidlerne. En overgang til en socialistisk økonomi vil rejse sig som et realistisk alternativ til det kapitalistiske anarki.

Advertisements