De vil gøre universitetet mere elitært

Daniel Marslew 002Interview med Daniel Marslew, der studerer religionsvidenskab på Københavns Universitet Amager og aktiv i de Studerendes Aktivist Forening.

Tekst: Andreas Bülow

En ny bølge protester skyller ind over universiteterne. Hvad er baggrunden?

De borgerliges finanslov fra 2015 indeholder en fireårig plan for besparelser. Der skal skæres to procent årligt på universiteternes budgetter frem til 2019. Ifølge Københavns Universitet svarer det i værste fald til et sted imellem 600 og 800 millioner i alt. Den helt umiddelbare besparelse, som man er ved at dimensionere efter nu, er på 300 millioner.

Hvordan påvirker det dagligdagen for jer som studerende?

Regeringen hævder at det ikke går ud over kvaliteten, men det er nødvendigvis usandt. En ny dimensioneringsplan viser at der – alene af de første 300 millioner – spares 45 millioner på selve undervisningen samt på forskningen. Der skæres i instruktor- og øvelsestimer, og stillinger nedlægges på flere fag. Det er for mig at se udtryk for, at uddannelsens kvalitet daler; og jeg har svært ved at tolerere forskellige ministres lalleglade påstande om det modsatte. På nogle af de små fag, som for eksempel tibetologi, thaistudier eller eskimologi, lukkes der fuldstændigt ned. Der bliver ikke optaget nye studerende, og de nuværende studerende får meget svært ved overhovedet at gennemføre studiet – de skal muligvis tage hele semestre i udlandet, uden at universitetet i øvrigt yder dem strukturel eller økonomisk støtte. Den måde, hvorpå man har grebet reduktionen af disse fag an, er katastrofal.

Gør det her universitetet mere elitært?

Det vil jeg mene. Eksempelvis betyder de nye forslag om at skære ned i SU-ydelserne for kandidatstuderende, at unge, som hverken har en fast indkomst eller økonomisk rygdækning fra forældrene, får stadigt sværere ved at opretholde studierne. Det giver en social uligevægt. Samtidig har man forslået at skære ned på Ph.d.-stillingerne. Det vil betyde mindre forskning, mindre specialisering og mindre plads til vidensudbyggelse. Universitetet ender med at blive en fabrik, der bare spytter folk ud i erhvervslivet på erhvervslivets præmisser.

Hvordan startede I protesterne?

Den 10. februar i år var vi en gruppe studerende, der mødtes efter en lektion i videnskabsteori. Vi planlagde et stormøde til dagen efter for at diskutere, hvad vi kunne gøre mod besparelserne. Vi oprettede en Facebook-gruppe og begyndte at mobilisere. Stormødet gik over al forventning; der kom over 100 studerende. Jeg har ikke tidligere deltaget i den slags aktivisme, og jeg blev meget overrasket over de proportioner, vores projekt antog på blot et enkelt døgn. Fra starten prøvede vi at køre møderne med en flad struktur, hvor alle kunne komme og være med. Den 3. og 4. marts arrangerede vi en sit-in protest på KUA. Vi samlede en koncentration af studerende på Torvet i KUA2, hvor der blev holdt taler af fagforeningsfolk og studenterrepræsentanter. Omkring 150 studerende dukkede op. Der var også en fyret lærer ved universitetet, Thomas Højrup, der kom og talte om den ugennemsigtighed og frygt, de ansatte oplever ved den seneste fyringsrunde. Her den 9. marts er der desuden arrangeret demonstration i samarbejde med studerende fra RUC.

Hvilke planer har I fremover?

Jeg ser absolut ingen grund til at stole på regeringens forvaltning af uddannelsesområdet, så vi fortsætter kampen. Vi har en del aktiviteter i støbeskeen, som vi vil diskutere i de Studerendes Aktivist Forening i de næste dage og uger. Det handler grundlæggende set om, hvilken slags universitet vi vil have – skal det tjene erhvervslivet og skiftende regeringers særinteresser, eller skal det være en investering i samfundet som helhed, et selvstændigt vidensorgan?

Advertisements