Nybrud i amerikansk politik

bernie

Bernie Sanders taler ved et møde. Foto: AFGE / CC / Flickr

Af Frederik Ohsten

Bernie Sanders, præsidentkandidat i primærvalget i USA, har vendt op og ned på det meste med sin snak om ”politisk revolution” og socialisme. Bevægelsen nedefra er massiv.

Det tilløb til oprør, som Occupy Wall Street bevægelsen udgjorde, er vendt tilbage i en ny form, som virker mere truende for den amerikanske elite. Midtpunktet hedder Bernie Sanders, og han er i skrivende stund gået fra at være en ufarlig outsider til at være en spiller i amerikansk politik, der skal tages seriøst.

Med krav om gratis uddannelse, gratis lægehjælp, højere mindsteløn og en række andre progressive reformer, taler Bernie Sanders direkte til de brede lag af den amerikanske befolkning, der har set deres stilling i samfundet forværres i løbet af de seneste årtier. En gennemsnitlig families indkomst har ikke rokket sig ud af stedet siden 1971, og en ud af syv amerikanere lever i fattigdom.

Nu ser de endelig en kandidat med noget der minder om seriøse chancer for at vinde, der fremlægger planer om at forbedre vilkårene for den brede befolkning og tage pengene fra Wall Street.

Opbakning nedefra

Især de unge, der har vanskeligt ved at se en fremtid for sig, bakker op om Bernie Sanders. Dertil kommer, at en række fagforeninger har støttet op om hans kampagne. I modsætning til Hillary Clintons kampagne er Bernie-kampagnen bygget på bidrag fra almindelige amerikanere og fra fagforeninger.

Kampagnen har fået økonomiske bidrag fra næsten 3,5 millioner amerikanere, der hver især har bidraget med 180 kroner i gennemsnit. Det står i stærk kontrast til Hillary Clinton, der modtager enorme beløb fra Goldman Sachs og resten af Wall Street.

Bernie Sanders har ikke en baggrund i det Demokratiske parti, men har valgt at stille op på dets platform. Det har fået dele af den amerikanske venstrefløj til at afskrive hans kampagne, fordi Demokraterne er et borgerligt parti (hvilket de absolut er). Dertil kommer, at han tidligere har støttet dele af den amerikanske udenrigspolitik og eksempelvis bakker op om drone-programmet (hvilket er dybt kritisabelt).

Men det er ikke et argument for at afskrive hans kampagne, som har millioner af tilhængere, især blandt unge og arbejdere.

Forvirring på venstrefløjen

For at gennemføre de progressive reformer, som Bernie Sanders står for – og for at forsvare kampagnen imod Wall Street – er der brug for, at man organiserer sig på et klassegrundlag – at man organiserer et arbejderparti, hvilket uundgåeligt vil betyde et brud med Demokraterne.

Nogle på venstrefløjen i USA er blevet forvirrede, fordi Bernie-kampagnen ikke passer ind i et på forhånd tilrettelagt skema for, hvordan et arbejderparti kan opstå. De afviser Sanders og venter på et ”Arbejderparti” på samme måde som jøderne venter på Messias. Men Bernie-kampagnen bærer potentialet til netop et sådant nybrud i amerikansk politik, også selv om det ikke lykkes for ham at blive valgt hverken som Demokraternes præsidentkandidat eller USA’s præsident.

Bernie Sanders siger selv, at det vigtige ikke er ham selv og om han bliver valgt, fordi han alene ikke vil have magt og styrke til at tage kampen op med Wall Street. Wall Streets magt er så omfattende, siger han, at de kan tryne enhver præsident, hvis der ikke samtidig er en bevægelse fra neden, som kan udfordre deres magt.

Derfor, konkluderer han, er den vigtigste opgave at bygge en græsrodsbevægelse fra neden med dette formål. Det er ud fra en sådan græsrodsbevægelse, at et nyt parti – et arbejderparti – kan opstå. Ud af denne kampagne kan der – hvis fagforeningerne og den traditionelle amerikanske venstrefløj tager opgaven på sig – opstå et virkeligt arbejderparti i USA. Hvis det sker, vil kapitalisterne i USA for alvor begynde at ryste i bukserne.

Advertisements