Socialisten mener: Svækket regering

chrborg

Foto: Andreas Bülow

Af Redaktionen

Den borgerlige regering har fra dag ét været præget af skandaler. Først Carl Holst-sagen, hvor forsvarsministeren blev taget i at have misbrugt offentlige midler og efterfølgende måtte gå af. Dernæst Inger Støjbergs kreative påfund med annoncekampagne i arabiske aviser og senere hendes forslag om at konfiskere flygtninges smykker, hvilket fik Venstres eneste EU-parlamentsmedlem til at melde sig ud af partiet.

Regeringen startede 2016 med at indføre delvis id-kontrol ved grænserne til Tyskland. Det var et svar på at den svenske regering i Stockholm indførte grænsekontrol ved Øresundsbroen og færgerne. Kontrollerne indføres officielt for at få styr på flygtningesituationen.

I virkeligheden er den nuværende situation et symptom på, at det kapitalistiske system på verdensplan befinder sig i en afgrundsdyb krise, økonomisk, politisk og socialt. Systemet skaber krig og nød samt angreb på velfærd og løn- og arbejdsforhold. Dette i en verden, hvor der findes nok ressourcer til at kunne skabe et godt liv for alle.

Det største problem for Lars Løkke er det faktum, at hans støttepartier Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stritter i hver deres retning. DF fik et kanonvalg på løfter om ikke at skære yderligere ned på velfærden, LA’s mål er omvendt at få topskattelettelser, privatiseringer og nyliberalistisk kur.

Den interne splittelse blev tydelig efter finanslovsforhandlingerne, da det kom frem, at DF var med til at forringe pensionisternes boligstøtte. Kristian Thulesen Dahl blev nødt til at trække i land og få besparelserne udskudt. Samme splittelse kom frem efter nytår. Venstre forsøgte at lægge låg på konflikten ved at udskyde forhandlingerne om et nyt skatteforlig.

DF åndede lettet op, mens LA’s Anders Samuelsen truede selve regeringens overlevelse. Den ene af arbejderbevægelsens opgaver er at udnytte split- telsen i de borgerliges rækker. Det gøres bedst ved at udfordre DF på sociale krav om boliger, arbejde og velfærd. Hver gang Thulesen Dahl svigter løfterne, må især Enhedslisten kritisere hans svigt nådesløst.

Den anden opgave er at skabe et reelt alternativ for arbejderpolitik. Det kan ikke nytte noget, at Enhedslisten binder sin kurs op på en fortsættelse af scenariet med en S-R regering under ledelse af Mette Frederiksen. En sådan regering vil gennemføre mindst ligeså mange arbejderfjendtlige reformer og sparepakker, som Thorning-regeringen gjorde.

Det, der er brug for, er i stedet, at Enhedslisten går foran og kæmper for et reelt rødt politisk alternativ. Den eneste måde at vende politikerleden på er at vise, at der findes en anden måde at føre politik på. Det indbefatter et program med systemover- skridende krav, som eksempelvis nationalisering af Nordsøolien og bankerne, sænkning af arbejdsugen til 30 timer og mas- siv opførelse af billige lejeboliger.

Enhedslisten må klart sende et signal om, at den næste regering skal føre arbejderpolitik, altså politik der tilgodeser arbejderklassen. Det kræver et brud med De Radikale, som ønsker skattelettelser til de rige betalt af nedskæringer på arbejderklassen. Socialdemokraterne har hidtil brugt de Radikale som undskyldning for at føre borgerlig økonomisk politik. Uden dem må Socialdemokraterne selv står til ansvar. Dermed vil de være lettere at presse.

Et rødt regeringsprogram indebærer desuden en solidarisk flygtningepolitik og en socialistisk udenrigspolitik, der stiler mod at gøre op med årsagen til, at folk tager på flugt, nemlig fattigdom, ulighed og imperialistiske krige. På dette felt må Enhedslisten også gå forrest.

Det vil ikke være for evigt, at man kan presse arbejderne som man gør i dag. Før eller siden vil der komme et modsvar fra arbejdspladserne. Enhedslistens opgave må være at organisere det modsvar på et socialistisk program.

Advertisements