Nej til indslusningsløn!

flygtning_demo

Tusinder samlet til demonstration mod regeringens flygtninge-politik, september 2015. Foto: Jeppe Krommes-Ravnsmed.

Fagbevægelsen må afvise, at flygtningene bruges som rambuk for lavere lønninger og ringere forhold.


Af Frederik B. Ohsten

Lars Løkke Rasmussens regering har planer om såkaldte trepartsforhandlinger, hvor fagbevægelsen og arbejdsgiverne skal mødes med regeringen for at sikre, at flygtningene kommer i arbejde. Det handler om såkaldt ”indslusningsløn”. Altså en særlig lav løn til flygtninge i den første tid.

Som en indledende kuriositet er det værd at bemærke det helt barokke i, at en regering, der gør en dyd ud af, at der skal være så stor forskel på overførselsindkomster og lønninger som muligt (for at det kan ”betale sig at arbejde”) nu slår til lyd for det stik modsatte – altså at skaffe flere i arbejde ved at gøre denne forskel mindre.

Nu til substansen. Der findes mindst fire gode grunde til, at fagbevægelsen bør holde sig langt væk fra såkaldt indslusningsløn:

1: Nej til sulteløn
Lav løn har aldrig ført til højere beskæftigelse. Kun til fattigere arbejdere og rigere kapitalister. Punktum. Der findes ikke bevis for det modsatte.

2: Lav løn til flygtninge vil underbyde danske arbejdere
En særlig lav løn til flygtninge vil – uanset alle løfter om det modsatte – uundgåeligt føre til, at danske arbejdere bliver valgt fra på bekostning af billige flygtninge. Det skaber arbejdsløshed – og det vil skabe øget racisme, fordi flygtningene vil blive gjort til syndebukke for arbejdsløsheden.

3: Der findes allerede i dag ”indslusningsløn”
Fænomenet hedder bare lærlingeløn. Den er urimelig lav og er en ”introduktion” til et arbejdsmarked underlagt arbejdsgivernes krav om profit på bekostning af alt andet. Desuden findes løntrykkende arbejdsgiver-ordninger som virksomhedspraktik, løntilskud og ”virksomhedsforlagt undervisning” af EUD-elever. Der er allerede alt for meget af den slags, og vi har ikke brug for mere af det!

4: Det er arbejdsgiverne, der er skyld i arbejdsløsheden
Hvis der skal flere i arbejde, så er det arbejdsgiverne, der må ansætte nogle flere. Det bestemmer fagbevægelsen ikke over. Men hvis arbejdsgivernes hensyn til deres rekord-profitter vejer tungere end hensynet til samfundets ve og vel, så bør de tvinges til det under trussel om ekspropriation under arbejderkontrol. Men det er noget helt, helt andet end det, Lars Løkke og hans venner i overklassen vil.

Boligmanglen er blevet værre
Flygtningesituationen har gjort det tydeligt, at der er mangel på betalelige boliger i Danmark. I en lang række kommuner er boligselskabernes ventelister nærmest frosset fast, hvilket har givet vind i sejlene til nationalisternes demagogi om, at flygtningene får overdreven hjælp på bekostning af almindelige danskere. Sagen er imidlertid, at der i årevis har manglet betalelige boliger, især i Københavnsområdet og de store provinsbyer.

Problemet er blevet forværret af, at Lars Løkkes regering drastisk har sænket en række ydelser til arbejdsløse, både flygtninge og danskere. Eksempelvis vil enlige kontanthjælpsmodtagere med børn få skåret en tredjedel af deres i forvejen meget lille rådighedsbeløb. Både boligselskabernes Landsforening og Kommunernes Landsforening forventer, at mange vil blive tvunget fra hus og hjem på grund af, at regeringen gør nogle af samfundets fattigste endnu fattigere.

Boligmanglen kan løses
Sagen er imidlertid, at problemet med manglen på billige boliger nemt vil kunne løses. En undersøgelse fra Dansk Byggeri viste sidste år, at der er 160.000 tomme boliger i Danmark. Heraf er halvdelen nedrivningsmodne, fordi de har stået tomme så længe. Omkring halvdelen af de tilbageværende har en beliggenhed og en tilstand der gør, at de hurtigt vil kunne bruges til at huse boligsøgende familier. Det er langt flere, end der er behov til for at huse flygtningene, hvoraf mange midt om vinteren er blevet indlogeret i telte. Det eneste, der kræves, er en plan for at sætte boligerne i stand. I de tilfælde, der er tale om privatejede ejendomme, bør staten overtage dem omgående, så en sådan plan kan realiseres. Kompensation bør kun gives efter beviselige behov – ikke til boligspekulanter, der profiterer på boligmanglen og de opskruede priser.

Tag pengene fra bankerne
De seneste tal fra Nationalbanken viser, at beskæftigelsen i byggeriet ligger omkring 40.000 under niveauet fra 2007. Det svarer til, at omkring hver femte stilling i byggebranchen er forsvundet. Samtidig er der en enorm mangel på lærepladser til unge, kommende bygningshåndværkere. Gennem en statslig plan for renovering og nybyggeri, vil man kunne råde bod på dette og afskaffe arbejdsløsheden og bolignøden på én og samme gang. Hvis der mangler finansiering af denne plan, kan pengene hentes fra bankerne, der har fået stillet milliarder til rådighed af staten gennem den lange række af hjælpepakker. Nu er det på tide, at statens hjælpepakker kommer arbejderklassen og ikke finanskapitalisterne til gode.

Når de borgerlige ”humanister” hævder, at Danmark problemfrit kan tage imod mange flygtninge, passer det ikke, fordi flygtningesituationen ligesom alt andet er en del af klassekampen. I dette tilfælde er det en kamp om, hvem der skal betale – arbejderklassen eller kapitalisterne. Flygtningene er drevet fra hus, hjem og alt de kender til, på grund af en krig, der handler om magt, interessesfærer og plyndring af almindelige menneskers ejendom. De bør bydes velkommen – og for at undgå, at deres tragedie bliver brugt til at angribe arbejderklassens levevilkår her i landet er der brug for, at Enhedslisten og fagbevægelsen klart afviser alle tanker om indslusningsløn og i stedet fremlægger en socialistisk plan for arbejde og boliger til alle.

Advertisements