Verdensjulemarked viser solidaritet med Cuba og Venezuela

DSC_6696Af Naja Zenius Jespersen (Hands Off Venezuela Danmark)

Sammen med en lang række af solidaritets organisationer, latinamerikanske venskabsforeninger og græsrods bevægelser deltog Hands Off Venezuela i dag, søndag den 6. december, i årets verdensjulemarked i det Latinamerikanske hus i Valby. Julemarkedet arrangeres årligt af Dansk-Cubansk Forening og er tydeligvis blevet lidt af en tradition i det latinamerikanske og venstreorienterede miljø bedømt ud fra det imponerende fremmøde i år med over 300 deltagere.

Markedet var således et stort tilløbsstykke og de fremmødte kunne blandt andet købe venstreorienteret og latinamerikansk litteratur og merchandise, kunsthåndværk og delikatesser samtidig med at de kunne lytte til cubansk inspireret protestmusik og kurdisk folkemusik. Politisk var der taler fra en række solidaritetsorganisationer og ikke mindst fra den nye cubanske ambassadør, Yiliam Gómez Sardiñas, der talte om USA’s fortsatte blokade imod øen og Cubas solidaritet med Venezuela.

DSC_6685Hun efterfulgtes af Venezuelas ambassadør Aura Mahuampi Rodríguez de Ortiz der talte om dagens valg, forklarede den demokratiske valgproces og om oppositionens forsøg på at fremstille falske anklager om valgsvindel til i tilfælde af at de taber valget (valget er endnu ikke slut i skrivende stund). Dagen sluttede med det traditionelle cubanske solidaritetslotteri med udtrækning af en lang række præmier lige fra cubansk rom til flybilletter for to til Cuba (vindernumrerne kan ses her: http://cubavenner.dk/nyheder/vindernumre-lotteriet). Overskuddet fra årets lotteri gik til et miljøprojekt i Cuba. Det var glædeligt at opleve det store engagement som findes i solidaritetsbevægelserne her i København og den store deltagelse lover godt for solidaritet i fremtiden!

DSC_6668

Fotos: Niklas Zenius Jespersen

Advertisements