Aldrig mere krystalnat – flot markering i København

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

                                             9.november 2015

Tekst og fotos; Jeppe Krommes-Ravnsmed

Den 9. november, på 77 året for krystalnatten, afholdt Enhedslisten, sammen med en række andre organisationer, en flot demonstration i København. 

I indkaldelsen til demonstrationen skrev arrangørerne; “Den 9. november 1938 blev ca. 26.000 jøder fængslet i Tyskland som led i en nazistisk aktion, der bliver husket som Krystalnatten. I år er 77-årsdagen for den nat, der markerede optrapningen af den systematiske forfølgelse af jøder, kommunister, romaer, seksuelle minoriteter, transpersoner, mennesker med handikap og andre, der ikke passede ind i et højrenationalt og fascistisk verdensbillede. Krystalnatten blev også startskuddet på en flygtningestrøm, hvor millioner af børn, kvinder og mænd søgte sikkerhed og overlevelse i fredeligere egne. En sådan flygtningstrøm ser vi nu igen.”

Folketingsmedlem for Enhedslisten, Søren Søndergaard holdt bl.a. tale. Heri kom han bl.a. ind på den nuværende flygtningekrise. Nogle af budskaberne i talen var, at vestens krige og den imperialistiske indblanding i mellemøsten har været med til at skabe denne situation. EU er ikke en del af løsningen, men en del af problemet. Den eneste løsning på situationen er international solidaritet og støtte til de grupper, der kæmper for at gøre op med ulighed og undertrykkelse i deres hjemlande.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

                Søren Søndergaard taler til krystalnatdemonstration i København. 

Advertisements