Enhedslistens årsmøde 2015: Behov for at bygge en socialistisk opposition

Foto: Jeppe Krommes-Ravnsmed

Foto: Jeppe Krommes-Ravnsmed

Af Jeppe Krommes-Ravnsmed*

Enhedslistens årsmøde, den 26.-27. september, sendte et klart signal om behovet for at få opbygget en socialistisk opposition, der kan vælte Løkke-regeringen.

Efter 4 år som støtteparti for en regering, der førte borgerlig nedskæringspolitik, vedtog Enhedslistens medlemmer en udtalelse, der i skarpe vendinger gjorde det klart, at det ikke er partiets opgave at sikre små korrektioner af Socialdemokraternes fejlslagne politiske kurs. Der må kæmpes for et socialistisk alternativ!

Beretningsdebat
Den første debat på årsmødet handlede om erfaringerne som støtteparti for Helle Thorning, folketingsvalget, den nye politiske situation efter valget og Enhedslistens muligheder for at kæmpe i mod regeringens og arbejdsgivernes angreb.

I baggrundspapiret til den politiske udtalelse, rejses spørgsmålet om Enhedslistens kunne have fået et bedre valg, og om vi ”i for høj grad blev set som en del af en fejlslagen ’rød blok’”. Baggrundspapiret svarer ikke selv på dette spørgsmål, men i debatten på årsmødet, kritiserede flere delegerede de seneste års praksis med at holde hånden under Thorning regeringen, der gennemførte det ene angreb efter det andet på velfærden, mens Enhedslisten blev spist af med lappeløsninger på eksempelvis dagpengeforringelserne. Den vedtagne politiske udtalelse var netop også en klar anerkendelse af, at strategien om at trække den socialdemokratiske regering til venstre mislykkedes totalt.

På trods af Enhedslisten gik frem ved det senest valg, pointerede flere delegerede, at der i valgkampen var en mangel på systemoverskridende politiske forslag. Valgplakaterne havde ansigter, men ingen politiske budskaber.

Med en ny borgerlig regering ved roret er der udsigt til massive angreb på velfærd og tilkæmpede rettigheder de kommende år. Fra talerstolen blev der opfordret til, at Enhedslisten stiller sig i spidsen for kampen mod disse forringelser. En af de vigtigste opgaver i den forbindelse, er det faglige arbejde, som bør være en hovedopgave for partiet.

Undertegnede, der var delegeret på årsmødet, pointerede, at vi samtidig med, at vi kæmper de daglige kampe, må være bevidste om, at der under den kapitalistiske krise ikke er råd til reformer. Derfor må vi tålmodigt forklare, at det kun er et helt andet samfundssystem – socialisme – som kan give alle en anstændig fremtid.

Organisatorisk arbejdsprogram
Hovedforslaget på årsmødet handlede om det organisatoriske arbejdsprogram. I indledningen til dette program bliver det slået fast, at Enhedslisten skal ”lægge en strategi for vores indsats for at opbygge og styrke bevægelser”. Men i stedet for netop at diskutere, hvad denne strategi skal være, kom debatten på årsmødet til stort set udelukkende at omhandle internt organisatoriske ting.

Hovedbestyrelsen havde udsendt et forslag der klarlagde hvilken rolle afdelinger, regioner, hovedbestyrelse, forretningsudvalg og politiske udvalg har. Desuden omtalte man behov for konkret politik udvikling og om behovet for at støtte udbygning af venstreorienterede nyhedsmedier.

Konkret var der også en række kontroversielle forslag, der blev genstand for stor debat. Dette omhandlede bl.a. forslaget om at danne en ”Nye navne gruppe” (NN-gruppe), som skal finde nye talenter, der kan opstilles til poster i partiet om nogle år. Dette forslag blev fra talerstolen stærk kritiseret. Nogle delegerede sagde, at man ved en sådan tilgang, skjuler de politiske forskelle. Nye ledende folk bør i stedet modnes og formes gennem det konkrete politiske arbejde, hvor de viser deres værd. Ændringsforslag der slettede forslaget om en NN-gruppe fik opbakning fra omkring 2/3 af de delegerede.
Andre konkrete forslag fra hovedbestyrelsen handlede om at gøre det muligt at stemme på 2/3 i stedet for kun en over halvdelen, når der er valg til HB. Dette blev af langt de fleste delegerede anset som et angreb mod mindretalsbeskyttelsen i partiet. 2/3 af de delegerede stemte derfor for at fastholde den nuværende praksis.

Det sidste punkt, der var genstand for stor debat, omhandlede forslaget om kun at behandle alle de organisatoriske punkter (arbejdsplan, regnskab, rammebudget, valg af kritiske revisor, valg af Rød Fond, valg af vedtægtsnævn, valg af spidskandidater til folketinget og valg af hovedbestyrelse) hvert andet år. Dette forslag blev massivt nedstemt af årsmødet, med omkring 80% af de delegerede, der ønskede at fastholde den nuværende praksis. Fra talerstolen blev det bl.a. pointeret, at det er vigtigt at kunne holde ledelsen til ansvar for de politiske beslutninger der træffes i løbet af året. Desuden så er det nuværende budget et udtryk for en økonomistyring, der til løbende bør kigges i sømmene af medlemmerne. Dernæst blev den nuværende praksis skrevet ind i vedtægterne, hvormed det i fremtiden bliver sværere at ændre.

Per Clausen havde desuden, på baggrund af et medlemsmøde i Nordjylland, lavet en række ændringsforslag, der gik ud på at styrke partiet gennem at styrke medlemmernes aktive deltagelse.

Som nævnt, så omhandlede organisationsdebatten stort set udelukkende interne forhold. Den vigtige politiske debat omkring hvordan vi skal intervenere i samfundet og agere i forhold til bevægelser (fagbevægelse, elevbevægelse m.v.) var stor set fraværende. Undertegnede forsøgte dog med et enkelt indlæg at tage hul på diskussionen. Det er nemlig kun med en fast forankring i arbejderklassen og ungdommen, at partiet kan spille en rolle i klassekampen. Enhedslisten må hjælpe med at organisere netværk og fraktioner, der kan opstille en ny kamplinje i fagbevægelsen. Det kræver, at der føres en konsekvent opposition mod de faglige ledere, der har opgivet kampen for arbejderklassens levestandard.

Arbejdsplan
Krige, fattigdom, arbejdsløshed, naturkatastrofer, hungersnød. Aldrig har der været så meget brug for at ændre samfundet grundlæggende som i dag. Alligevel har mange svært ved at se hvordan det præcis kan lade sig gøre. Enhedslistens arbejdsplan tager ikke fat på alle disse spørgsmål, men alligevel er der grund til at glæde sig over nogle gode forslag der kom med i arbejdsplanen. Hovedbestyrelsens forslag til arbejdsplan fastlagde ikke nogen bestemt større kampagne for det kommende år, men fokuserede i stedet på vigtigheden af at prioritere en række forskellige forhold, såsom det faglige arbejde, kampen om klima og miljø samt international solidaritet.

Der var også stillet en række gode ændringsforslag til arbejdsplanen. Et af disse omhandlede behovet for et kommunalt oprør. Der er nemlig udsigt til en velfærdsmassakre de kommende år.  De stramme rammer for kommunerne betyder, at velfærden skæres endnu mere ind til benet, til skade for børn, unge og ældre. Det er ikke usandsynligt at disse nedskæringer vil blive mødt af modstand lokalt. Men med Socialdemokraternes fredning af Venstre i forhold til de næste fire års kommuneaftaler, skal initiativet komme andet sted fra, hvis der skal opstå et kommunalt oprør. Flere delegerede hilste derfor forslaget om en koordineret kommunalpolitisk strategi i Enhedslisten velkommen. Flere kritiserede nemlig, at Enhedslisten i en række kommuner har medvirket i budgetaftaler, der indeholder nedskæringer.

j_jn0-vFWSkZ9wC3dPoGIWJNyggwFfPRUAnYgMnbHMw,xlnRmCss8DK76CTYfUtN11eVTIu7X10oxQ4caYqLePU

Demonstration mod nedskæringer på velfærden i Københavns kommune, 28/9 2015

Ændringsforslaget pegede også på at gøre brug af erfaringerne fra år 2006. De steder, hvor man dengang lykkedes at afværge de største velfærdsnedskæringer, gik opskriften på allerede meget tidligt i forløbet om det kommende års kommunale budget at lægge et pres på kommunalpolitikerne, gennem demonstrationer, stormøder m.v. Det nytter nemlig ikke noget, at enhedslistens medlemmer og byrødder først involverer sig i at skabe mobilisering, når budgetforhandlingerne er overstået, som vi har set eksempler på i Københavns kommune.

De steder, hvor vi kan blive involveret i organiseringen af lokale protester, må vi forsøge at gøre protesterne så brede som muligt, men, som det blev sagt fra talerstolen af undertegnede, så betyder dette ikke, at vi skal afvige fra at fremføre mere radikale bud på hvordan kampen kan vindes. I sidste ende er det nemlig kun en bølge af arbejdsnedlæggelser, der vil kunne presse kommunalpolitikerne til at udfordre budgettet, og få statskassen åbnet. Regeringen vil argumentere med, at der ikke er penge i statskassen – Enhedslisten må svare ved at forklare, at pengene til velfærden må komme ved at rulle selskabsskattelettelserne tilbage, højere beskatning af de rigeste og ikke mindst nordsøolien, som første skridt i en nationalisering af de vigtigste dele af økonomien.

Vores socialistiske vision

Et andet interessant ændringsforslag til arbejdsplanen, der også blev vedtaget med stort flertal, omhandlede behovet for at udvikle et klarere socialistisk alternativ til en kapitalisme, der fremtræder stadig mere kriseramt. Det bliver bl.a. pointeret, at der er behov for i højere grad at kæde de daglige kampe sammen med kampen for socialisme. Der bliver nemlig opstillet to mål for den kommende årsmødeperiode; en debat om hvordan krav om andre ejendomsforhold og mere demokrati på alle planer i samfundet kan indgå i vores aktuelle politik på en relevant og mobiliserende måde. Og på at skitsere de mest overordnede pejlemærker på de langsigtede mål – et udviklet socialistisk samfund.

Når Enhedslisten i den kommende periode kommer til at kæmpe side om side med de arbejdere og unge, som står op imod regeringens og arbejdsgivernes angreb, vil det netop være vores opgave at hæve bevidstheden, og vinde flere og flere grupper i samfundet over på vores side, så vi sammen kan skabe en politisk kraft, der kan udfordre kapitalisternes misrøgt af samfundet.

*Jeppe Krommes-Ravnsmed var delegeret på Enhedslistens årsmøde 2015 for Vanløse afdelingen.

Advertisements