Den borgerlige regering blæser til klassekamp

Foto: Pressefoto, Statsministeriet.

Foto: Pressefoto, Statsministeriet.

– Arbejderbevægelsen må svare igen!

De borgerliges valgsejr åbner for en ny periode i den danske klassekamp. Venstre har dannet en mindretalsregering bestående af dem selv. Tilsyneladende var alle de andre borgerlige partier bange for at de skulle ende i samme situation som SF, der jo næsten ødelagde sig selv ved at føre borgerlig politik. Men at de borgerlige har vundet valget betyder bare at kampen nu må dreje sig om at bekæmpe de borgerliges nedskæringer og ikke mindst at få den borgerlige regering væltet hurtigst muligt.

Af Lasse Bertelsen

Svag regering

Det parlamentariske grundlag er på ingen måde stabilt. Mens Liberal Alliance har erklæret krig mod velfærdssamfundet og den danske arbejderklasses levestandard, har Dansk Folkeparti lovet at forsvare velfærden. Det er klart at vi ikke giver meget for Dansk Folkepartis støtte til velfærden, men deres mange løfter gør at det er begrænset hvor mange besparelser de kan deltage i. Især hvis der opstår protester. Dette betyder at Venstre-regeringen kan få svært ved at gennemføre den politik den gerne vil.

Derfor har de også allerede nu lagt op til brede forlig henover midten. Det betyder at de vil lokke socialdemokraterne til at være med til at skære ned. Ifølge Claus Hjort Frederiksen vil det være gavnligt for folkestyret, med dem der kan huske den gamle Fogh regering kan huske at de dengang ikke var meget for at gavne folkestyret. I virkeligheden er det en indrømmelse af at vi står med en meget svag regering.

Velfærd for de rige

Venstreregeringens grundlag er en krigserklæring mod den danske arbejderklasse og en gavebod til de danske kapitalister. Skattelettelser til de rige skal finansiers af voldsomme besparelser i kommunerne. Ifølge dagbladet Arbejderen skal kommunerne skære 2,5 milliarder om året de næste 4 år. Og samtidig skal flere offentlige opgaver i udbud, altså privatiseres og man vil genindføre behandlingsgarantien på sygehusområdet som er en indirekte statsstøtte til de private hospitaler betalt af besparelser på de offentlige sygehusområde.

Derudover skal landmændene have lov at svine som de vil og der sikres øget støtte til NATOs imperialistiske angrebskrige, blandt andet mørklægges deltagelsen i Irak-krigen ved at lukke den kommission som skulle undersøge grundlaget for krigen. Derudover vil man sikre virksomhederne lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft. Dette betyder velfærd for de rige og forringelser for resten.

Ingen sejr uden kamp!

Fagbevægelsen har under hele Helle Thornings regeringsperiode været fuldstændig passiv. De har accepteret at 60.000 er røget ud af dagpengesystemet og at forholdene for syge og nedslidte arbejdere er blevet forringet. Dette er katastrofalt. Lige meget hvilken regering der er, må fagbevægelsen slås for arbejdernes interesser. Det er ingen trøst at det er vores egne partier der har været med til at skære ned.

Tværtimod, er det helt uhørt at partier som SF og Socialdemokratiet har angrebet de danske lønmodtagere. At fagbevægelsen intet har gjort for at forsvare sine medlemmer har vist at ledelsen er tandløs og svag og bange for at slås. Men uden kamp, ingen sejr. Den borgerlig regering må have forklaret at vi ikke vil finde os i flere angreb. Det er på tide at de rige betaler deres del.

Forhåbentligvis kan den borgerlige regering få fagbevægelsen til at vågne op. Men de sidste 4 år har tydeligt vist at der er behov for et kurs skifte i fagbevægelsen. Den eneste kraft der vil kunne udfordre den nuværende ledelse i fagbevægelsen er Enhedslisten. Men dette kræver at Enhedslisten begynder at kæmpe for en ny ledelse af fagbevægelsen. Blev Enhedslistens tusinder af faglige medlemmer mobiliseret, kunne Enhedslisten bliver en stærk faktor i fagbevægelse. Men det kræver at Enhedslistens faglige har modet til at vælte de faglige ledere der har siddet med hænderne i skødet, mens medlemmernes forhold er blevet forringet.

For et aktivt og rødt Enhedslisten

Enhedslisten fik en fremgang ved valget, hvilket er godt. Men dette til trods er valgresultatet lidt af en skuffelse. Hvis Enhedslisten havde haft en skarpere ideologisk profil (altså klart forklaret at det er et socialistisk parti, for socialisme og nationaliseringer af de store virksomheder) samt klare krav som en 30 timers arbejdsuge, ubegrænset dagpengeperiode, nedsat pensionsalder, øgede skatter på de rige, modstand mod EU og NATO, uddannelse og jobs til alle osv., så kunne partiet have høstet et langt bedre resultat.

Vælgerne har belønnet de partier der klart har fremlagt deres politik (LA, DF og Alternativet) og straffet dem som tror man kan narre folk ved at komme med politikersnak. Den nye folketingsgruppe bør aktivt involveres i at bygge Enhedslisten stærkere på arbejdspladser, i fagforeninger og ude i partiets afdelinger. Partet bør klart fortælle at når den borgerlige regering angriber, hvilket den allerede gør nu, så må der svares igen med kamp, klassekamp.

Revolutionære må være en del af klassekampen

I den yderste udkant af arbejderbevægelsen findes der små grupper der raser og regerer over toppen i arbejderbevægelsen og som har en standard-løsning: gå med i vores lille gruppe udenfor arbejderbevægelsen og opbyg et stærkt revolutionært parti. Selvom det umiddelbart kan synes sympatisk er problemet i deres taktik bare den at den ikke virker.

Som den britiske marxist Ted Grant forklarede, så er det frugtesløst at opbygge små revolutionære grupper udenfor arbejderbevægelsen. Det eneste disse såkaldt revolutionære opnår, er at hive gode aktivister væk fra arbejderbevægelsen og dermed lade toppen af arbejderbevægelsen gå til højre. Så selvom de virker som meget venstreorienterede og revolutionære er resultatet af deres arbejde ikke gavnligt.

I stedet må alle, der seriøst ønsker at kæmpe for et bedre samfund, et socialistisk samfund, organisere sig i Enhedslisten og fagbevægelsen og der kæmpe for at opbygge en stærk socialistisk bevægelse der kan genbevæbne arbejderbevægelsen med de marxistiske ideer. Og dette er der et alarmerende behov for. Den borgerlige regering ønsker at berige et lille mindretal der i forvejen vælter sig i penge, på bekostning af de store flertal der oplever forringelser. Det eneste der kan stoppe det er en kampklar arbejderbevægelse. Socialisten vil i den kamp yde vores beskedne bidrag og arbejde for at arbejderbevægelsen ikke ser passivt til imens de borgerlige angriber vores levevilkår.

Advertisements