Colombia: Sydamerikas mest ulige land

Cartagena, Colombia. Foto: Pedro Szekely / CC / Flickr.

Cartagena, Colombia. Foto: Pedro Szekely / CC / Flickr.

Det sydamerikanske kontinent er meget rig på naturressourcer, og Colombia er ingen undtagelse. Efterspørgslen efter råvarer til verdensmarkedet har skabt grobund for den økonomiske vækst man har registreret de seneste mange år. Colombias økonomi er især båret frem af landbrug, råstofudvinding og byggeri.

Af Jeppe Krommes-Ravnsmed

Sydamerika oplevede også effekterne af den økonomiske krise i 2008, der gav nogle få års afmatning i økonomien. Men alligevel har Colombia fra 2004 til 2013 oplevet en gennemsnitlig årlig vækstrate på 4,8 procent, hvilket ligger over det regionale gennemsnit. Men som Eduardo Galeano skrev i “Latinamerikas åreladning”; ”Den rigdom, som der genereres, spredes ikke ud i hele landet eller hele samfundet, men konsoliderer og udbygger den eksisterende ulighed”.

Ulige fordeling af jord

Ifølge Verdensbanken er Colombia det mest ulige land i Sydamerika. Ifølge såvel de nationale og internationale standarder lever omtrent en tredjedel af befolkningen i fattigdom. Især på landet er der trange kår, hvor op mod halvdelen af befolkningen lever i fattigdom. De 86 procent fattigste bønder har tilsammen blot ni procent af jorden. Samtidig har de 0,4 procent rigeste jordejere næsten to tredjedele af arealet. Deres jordejendomme er i snit 25 gange større end de almindelige bønders.

Væbnet konflikt og internt fordrevne

Den væbnede konflikt i Colombia rækker over et halvt århundrede tilbage. Forskellige oprørsgrupper, herunder især FARC og ELN, har i tidens løb udkæmpet en væbnet kamp mod statsapparatet. Konflikten forværredes i 1990’erne, hvor højreorienterede paramilitære grupper trådte ind på scenen og tog kontrol med flere områder, der traditionelt havde været styret af oprørsgrupperne.

Ifølge regeringen er 4,8 millioner personer blevet fordrevet fra deres hjem mellem 1985 og 2012. Det svarer til, at 10 procent af Colombias befolkning er internt fordrevne. Ifølge flere kilder er op mod 10 millioner hektar jord stjålet fra bønderne. Javier Calderón, der er international sekretær for paraplyorganisationen Marcha Patriótica fortæller, at de paramilitære grupper har tvunget bønderne væk og derefter solgt jorden videre til godsejere eller udenlandske selskaber, der er på jagt efter frugtbar jord, olie eller mineraler.

Jordreform

Siden 2012 har der været fredsforhandlinger mellem regeringen og oprørsgrupperne. Et centralt tema i de igangværende fredsforhandlinger i Cuba, er spørgsmålet om en ny jordreform, der skal sikre en bedre fordeling af jorden og give de internt fordrevne mulighed for at vende tilbage til deres oprindelig områder.

Jordreformerne i Europa blev til på baggrund af industriborgerskabets kamp mod det feudale aristokrati. Resultatet blev ikke blot en fordeling af jorden, men en industrialisering af landbruget. I tilbagestående lande, som Colombia, er borgerskabet alt for afhængig af udenlandsk kapital og imperialismen til at kunne påtage sig opgaver med at udvikle landet og sikre en effektiv jordreform. Det colombianske borgerskab indgår desuden i en reaktionær blok med godsejervældet.

Trotskij påpegede derfor, at en sand og demokratisk frigørelse af bønderne vil kun kunne finde sted, såfremt der opstår en revolutionær enhed mellem bønderne og arbejderne”. Det er en sådan alliance, der er brug for, for at løse den demokratiske revolutions opgaver i et land som Colombia.

Se også: Interview med colombiansk bondeleder (publiceres i næste uge)

Advertisements