Ryan Air: Hvad er det egentligt, der er så kompliceret?

Foto: Mikel Ortega / CC / Flickr

Foto: Mikel Ortega / CC / Flickr

Socialistens redaktion har modtaget dette læserbrev, som bringes i anledning af dagens møde i arbejdsretten og demonstrationen, som finder sted i dag onsdag kl.14.30 Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K.

Siden Flybranchens Personale Union udsendte deres konflikt-varsel i slutningen af januar, har hele den danske arbejderbevægelse ventet på arbejdsrettens afgørelse, om hvor hvidt konflikten var overenskomststridig.

Man undres ved det åbenlyse paradoks: hvordan kan en konflikt være overenskomststridig, når der ingen overenskomst er?

Vi kan ikke finde et svar. Arbejdsretsdommerne har i snart 4 måneder haft tid til at tænke over det.

Så hvis vi i aften, når det forberedende møde i dag er overstået, sidder tilbage med et ikke-svar og en antiklimaks-følelse, må vi som bevægelse og som klasse stille os selv det virkelige spørgsmål:

Vil Arbejdsretten og DA den danske model, eller er vi fanget i en ensidig våbenhvile?

Emil Olsen, Formand 3F-ungdom

Toke Nielsen, Formand 3F-ungdom Region Nord

På vegne af 3FU

Advertisements