Ukraines økonomi i frit fald

10160502894_43fc27650f_z

Foto: Odesa / Ukraine af dmytrok / Flickr CC

Af Frederik B. Ohsten

Den IMF-dikterede politik har ikke hjulpet, tværtimod.

Den ukrainske stat er på bankerottens rand og har igen brug for økonomisk assistance. Derfor er Petro Porosjenkos regering gået tiggergang hos den internationale valutafond IMF. I løbet af de kommende tre år er det planen, at IMF vil låne godt 120 milliarder kroner til Ukraine.

Betingelserne for lånet er velkendte og omfatter nedskæringer på statens udgifter samt en række nyliberale reformer og omfattende udsalg af statens virksomheder og værdier. Blandt andet er folkepensionen blevet halveret og prisen på gas er steget med 50 procent. Antallet af arbejdsløse er ifølge flere kilder steget til over fem millioner. Landets mindsteløn er ifølge den ukrainske avis Segodnya faldet til et historisk lavpunkt, der ligger under niveauet i lande som Bangladesh, Zambia, Chad, Gambia og Lesotho.

Selve lånepakken og de resultater, man forventer at få ud af den, hviler på højst usikker grund. Wall Street Journal citerer økonomen Robert Kahn, der tidligere har arbejdet for IMF, men nu er senior fellow hos den New York-baserede tænketank Council of Foreign Relations, for følgende:

”Chancen for, at dette låneprogram overlever fire år, eller blot dette år, er ikke højere end det var for det originale program fra 2014.”

En af de store risikofaktorer er, at låneprogrammet baserer sig på den skrøbelige våbenhvile mellem styret i Kijev og oprørerne i Donbass. En ny opblusning af kampene vil alvorligt svække regeringens evne til at leve op til sine forpligtelser over for IMF. Ifølge valutafonden selv er risikoen for, at dette skulle ske, ”exceptionel stor”.

De fleste iagttagere er enige om, at lånepakken bryder med alle normale forsigtighedsprincipper for pengeudlån. Alt sammen viser det, at lånepakken reelt er et politisk snarere end et økonomisk instrument. Formålet er at stabilisere den højreorienterede pro-vestlige regering i vestmagternes strategiske kamp imod Rusland. Kontrrasten til Grækenland er skærende: IMF og andre institutioner står i kø for at hjælpe den korrupte ukrainske regering, hvori der indgår erklærede fascister, fordi den er imod Rusland. Samtidig understreger de samme institutioner det dybt uansvarlige i Syrizas planer om en indsats mod fattigdom i Grækenland – fordi de frygter de politiske konsekvenser ved en styrket venstrefløj i Europa.

IMF har været nødt til at nedjustere sit vækstskøn for landet flere gange. Senest lyder det, at man nu forventer et fald på 5,5 procent i landets BNP. Fonden regner imidlertid med, at nedgangen kun vil være på to procent i 2016. Imidlertid bliver den officielle ”optimisme” modsagt af Robert Kahn:

”Andre prognoser, der er lavet af private, forudser en dybere recession med så meget som 10 procents BNP-fald i år og en yderligere nedgang næste år.”

IMF’s 173-siders udgivelse i forbindelse med låneprogrammet strutter heller ikke ligefrem af selvsikkerhed og optimisme. Faktisk skriver de, at ”usikkerheden omkring disse forudsigelser er ekstremt høj.”

En del af lånepakken forudsætter, at Ukraines private kreditorer – det vil primært sige russiske og amerikanske kapitalfonde – vil gå med til en nedskrivning af deres obligationer, som har en værdi på over 100 milliarder kroner. IMF er selv nødt til at indrømme, at en sådan nedskrivning meget vel kan vise sig at være ren ønsketænkning. De skriver, at ”kreditorerne muligvis ikke vil acceptere de betingelser, de tilbydes i gældsoperationen,” og at processen kan ende ”rodet”. Det er en meget pæn måde at sige ”statsbankerot” på.

Det er IMF’s plan, at Ukraines gældsforhandlinger skal være afsluttet i juni. Det er desuden planen, at der undervejs skal forhandles med mange af statens kreditorer, som skal indgå i aftalen. Det vil, hvis det lykkes, udløse en næste nød-lånepakke fra IMF. Det forudsætter alt sammen, at regeringen i Kijev arbejder effektivt og uden korruption. Man kunne lige så godt forudsætte, at der formentlig vil falde diamanter ned fra himlen.

Det mest sandsynlige scenario er, at stridighederne i Donbass bryder ud på ny og at forhandlingerne om omstrukturering af gælden falder på gulvet. Det vil få økonomien til at falde endnu stærkere, hvilket igen vil øge gælden set i forhold til BNP, og en egentlig statsbankerot vil være mere og mere uundgåelig.

Ukraines 50-årige finansminister Natalie Jaresko er født og uddannet i USA, hvor hun har arbejdet for landets udenrigsministerium og handelsministerium før hun fortsatte karrieren i institutioner som Verdensbanken og IMF. Undervejs har hun oprettet sin egen investeringsbank Horizon Capital, der blandt andet administrerer tre ukrainske kapitalfonde. I december 2014, da hun skulle udnævnes som minister i den ukrainske regering, måtte der i al hast – og uden om normale kanaler – udstedes et statsborgerskab til hende. Hjun sidder med ansvaret for en økonomi, hvor styrets krig mod Donbass-oprøret ifølge ministeriet selv opsuger en femtedel af landets økonomi.

Dertil kommer, at landets sorte økonomi ifølge IMF udgør omkring 50 procent af BNP. Den ukrainske valuta har desuden mistet 70 procent af sin værdi i løbet af det seneste år. Det har fået købekraften til at implodere og udløst en fattigdomseksplosion. Inflationen er officielt på 28 procent, men uafhængige iagttagere som økonomiprofessor Steve Hanke fra John Hopkins Universitet i Baltimore anslår, at det reelle tal er ti gange så højt – over 270 procent. Økonomien er nu mindre end den var før uafhængigheden fra Sovjetunionen i 1991.

Selv hvis IMF’s låneprogram mod al forvbentning skulle lykkes, vil det ikke komme befolkningen til gode. Pengene skal gå til betaling til udenlandske kreditorer, altså banker og kapitalfonde fra Europa, Rusland og USA. Den såkaldte ”hjælp” skal dertil administreres af en amerikansk investeringsbanks-ejer, der er blevet udstyret med statsborgerskab og indsat på posten med det ene formål at skære dybt i de sociale udgifter, udstede tusindvis af fyresedler og sælge ud af Ukraines statslige ejendom.
Den ukrainske befolkning bliver i øjeblikket udsat for en af de hårdeste og mest brutale nyliberale hestekure, der er set i Europa efter Anden Verdenskrig.

Da præsident Porosjenko gav ordre til, at der skulle åbnes for fødevarelagre for at undgå sult blandt de mange fattige, fik han fra Vladimir Zjukov, der er direktør for de statslige reserver, den nedslående besked, at lagrene var tomme. Forklaringen var, at maden var sendt til soldaterne ved fronten. Samtidig med, at hele sidste års høst af korn blev solgt til udlandet, blev mængden af såsæd skåret ned med 30 procent. Det vil sige, at fødevaresituationen tegner til at blive endog særdeles alvorlig.
Ukraines massive økonomiske og sociale problemer er ikke blevet løst af den pro-vestlige politik. Tværtimod har den kapitalistiske politik blot forværret en i forvejen elendig situation.

Advertisements