Anmeldelse: Spansk skæbnetime

1277726_10154829510545644_6124041291001161546_oAf Frederik Ohsten

Velresearchet debutroman fortæller om en dansk skæbne i den interne borgerkrig i den spanske borgerkrig. Og slipper godt fra det.

Den danske forlagsbranche er i dyb krise. Er De, kære læser, i tvivl om dette udsagn? Som bevismateriale fremfører vi Andreas Bülows Midnat i århundredet. Den leverer bevis på to måder.

Første bevis: det er en skændsel, at den er gået de store forlags næser forbi. Bogen er en velresearchet, veloplagt fortælling om den danske socialist Aage Kjeldsø, der i 1930’erne forlod massearbejdsløshedens Danmark til fordel for det borgerkrigsramte Spanien. Umiddelbart ikke et behageligt sted at befinde sig, men Spanien var samtidig ramt af social revolution, hvor der blev vendt op og ned på alle de gamle sandheder og sociale relationer. Der var håb i luften om en ny og bedre fremtid. Håb om at kunne sætte en stopper for fascismens fremmarch i Europa. Håb om et liv i værdighed, uden arbejdsløshed, uden ydmygelser og nakkebøjning for direktører, godsejere og skrankepaver.

Skildringen af Spanien er afgjort bogens styrke. I Spanien finder Aage både krig og kærlighed, og Andreas Bülow formår at forene et en levende skildring af Spaniens borgerkrig indefra med troværdige karakterer og et glimt af Europas oversete historie set fra neden. At bogen er henvist til det lille forlag Solidaritet (der skal roses for deres initiativ og lave bogpriser) er en skamplet på den etablerede forlagsbranche her til lands.

Aage kæmper sammen med anarkisternes milits, hvor afskaffelsen af det militære hierarki faktisk tjente til at højne den militære effektivitet. Deres konfiskation af godsejernes jord, som blev givet til bønderne i de områder, militsen erobrede, tjente som et stærkt politisk våben. Men i den spanske borgerkrig var der en intern borgerkrig. Den gamle, borgerlige orden i republikken kunne ikke acceptere ekspropriationer og sociale omvæltninger. Og disse kræfter fandt en stærk alliancepartner i Stalins Sovjetunionen og de officielle kommunistpartier.

Gennem Aage oplever vi, hvordan stalinisterne holder revolutionen tilbage og indleder en klapjagt på alle oppositionelle elementer. Anarkisterne, trotskisterne og POUM-militserne bliver trådt ned, fængslet og tortureret. Al begejstring og håb om forandring bliver kvalt. Kampviljen bliver dræbt. Aages egen oplevelse af dette – sammen med hans overvejelser omkring det mord på en polsk kaptajn, han bliver anklaget for – fungerer som bogens motor gennem stormfulde begivenheder og møder med skikkelser som Buenaventura Durruti, George Orwell, Willy Brandt, Andreu Nin og Halfdan Rasmussen. Man mærker tydeligt, at der ligger et enormt researcharbejde bag bogen. Sine steder mærker man det måske lidt for meget, da det litterære viger for det historisk-politiske, men det er let at tilgive. Det er en historisk roman med tryk på historisk.

Andet bevis: bogen er til trods for indlysende kvaliteter så fyldt med fejl, at man græmmer sig. Der er bunkevis af bommerter, som er gået gennem forlagets korrektur. ”Henvist” bliver eksempelvis til ”hensat”. Visse steder ser det ud til, at kommaerne er sat med en sømpistol. Hvis forlaget havde haft midler og overskud til en anstændig korrektur var det aldrig sket – og værket havde fremtrådt i den tilstand, det fortjener. Således dommen over den danske forlagsbranche. Et lille forlag med elendig korrektur og godt blik for en medrivende fortælling – og en etableret forlagsverden med bind for øjnene.

Andreas Bülow: Midnat i århundredet. 346 sider. 100 kroner. Forlaget Solidaritet.

Advertisements