Frankensteins uhyre

Foto: Pieter Van Ostaeyen

Foto: Pieter Van Ostaeyen

Fundamentalismen og sekterismen i Mellemøsten er et produkt af imperialisme og stormagtspolitik.

Tekst: Frederik B. Ohsten

De dårlige nyheder fra Mellemøsten står i kø for tiden. Med Syrien som katastrofens epicenter er utrygheden, ustabiliteten og rædslen allestedsnærværende. Med det morderiske angreb på den franske satire-avis Charlie Hebdo i januar fik Europa en lille smag af den blodige spiral, der er hverdag i store områder i Mellemøsten.

Det ironiske ved situationen i Mellemøsten er, at USA’s er vaklet fra den ene katastrofale strategi efter den anden, uden at de har opnået en eneste sejr til trods for en storstilet militær indsats. Det var meningen, at invasionen af Irak i 2003 skulle skabe stabilitet på amerikanske præmisser, men alt er gået galt. Amerikanerne formåede med invasionen at fjerne et regime, der var fjendtligt stemt over for Iran (som nu har endog meget stor indflydelse i Bagdad), og Irak, der tidligere ikke havde en eneste al-Qaeda-celle, er nu hjemsted for store dele af ISIS’ selvudråbte ”kalifat”.

ISIS’ rødder
Den jihadistiske bevægelse ISIS trækker sine rødder tilbage til den amerikanske invasion af Irak i 2003. Resultatet af invasionen blev, at der blev etableret et sekterisk shia-regime i Bagdad under præsidenten Nouri al-Maliki. Iraks mindretal af sunni-arabere blev groft diskrimineret, og sunni-områderne blev udpint økonomisk. Samtidig blev kælderen under Indenrigsministeriet i Bagdad berygtet som en tortur-central, hvor shiamuslimske militser udøvede grov tortur og drab på tusindvis af sunnier. Menneskerettighedsgrupper har til overflod dokumenteret denne tortur, der betjente sig af boremaskiner, elektricitet (blandt andet mod kønsorganer), voldtægt og ”almindelige” tæsk. I sunni-områder i Bagdad, Anbar-provinsen og andre steder dukkede der jævnligt torterede lig op i vejsiderne. Efterladenskaber fra indenrigsministeriet. Denne praksis stod på i årevis uden at hverken USA, Danmark eller andre vestlige lande beklagede sig. Tværtimod støttede man det sekteriske regime med politimæssig og militær udrustning og træning samt økonomiske midler.

Ali Khedery, forhenværende toprådgiver for den amerikanske regering og nuværende direktør for det Dubai-baserede konsulentbureau Dragoman Partners, udtrykte det således i en udsendelse på Sveriges P1:
”IS er ikke sygdommen, IS er et symptom på en underliggende kræftsygdom. Selve sygdommen består i uretfærdighederne og misregimentet, som bedrives af regeringerne i Bagdad og Damaskus – deres folkemord, korruption, de summariske anholdelser og henrettelser, torturen, voldtægterne, manglen på basale ydelser og fremtidsmuligheder – det er disse ting, der har skabt al-Qaeda i Irak, ISIS og andre lignende grupper.”

Saudi Arabien og andre regimer i Golfen beklagede sig imidlertid over den ensidige borgerkrig mod Iraks sunnier. Men de lod det ikke være ved beklagelsen. Regimerne og individuelle rigmænd støttede i stigende grad sekteriske sunni-grupper, især  de allermest rabiate jihadister, som aldrig tidligere har haft en organisation i Irak. Det er ikke et tilfælde, at de skolebøger, som der bruges i undervisningen i ISIS’ områder, alle sammen kommer fra Saudi Arabien. Bøgerne prædiker især had til shiamuslimer og andre såkaldte ”kættere”.

Regional magtkamp
De såkaldte ”Awakening councils”, som amerikanerne i 2006 etablerede blandt sunni-stammer i Iraks Anbar-provins for at kæmpe imod al-Qaeda, blev svært bevæbnede og nød en overgang rimelig succes. Imidlertid har disse militser vendt sig mod deres tidligere herrer, og de kæmper nu sammen med ISIS.

Da borgerkrigen i Syrien brød ud og fik en tiltagende sekterisk karakter, spillede det direkte ind i den irakiske situation. Det amerikanske magasin Newsweek har dokumenteret, hvordan en række rigmænd og parlamentsmedlemmer fra Golfen – især fra Kuwait, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Saudi Arabien – har sendt enorme summer til ISIS og deres kamp imod regimerne i Syrien og Irak. Saudi Arabien vedtog først sent i 2013 en lov, der gjorde det ulovligt at sende penge til ISIS. Det skete modstræbende og efter amerikansk pres, men loven bliver åbenlyst ikke overholdt. Stærke kræfter i Saudi Arabien ser ISIS som en spiller, der er nyttig i regimets regionale magtkamp mod Iran. Omvendt har Iran været nødsaget til at styrke regimerne i både Bagdad og Damaskus med direkte militær støtte og tropper, især Hizbollah og de såkaldte Quds-brigader. Således er konflikterne i både Irak og Syrien nu proxykrige, hvor især Iran og Saudi Arabien kæmper om indflydelsen. Dertil kommer Israel, Tyrkiet og stormagter som USA og Rusland, hvilket blot komplicerer tingene yderligere.

ISIS’ magtbase
Mange i Vesten har undret sig over, hvordan en så sekterisk og voldelig gruppe som ISIS har kunnet vinde så relativ stor opbakning eller passiv accept. For at forstå dette, må man forstå, at mange ikke finder dem stort værre end regimerne i Damaskus og Bagdad. I det mindste sørger ISIS for, at de offentligt ansatte får udbetalt løn – hvilket absolut ikke har været tilfældet tidligere. Dertil kommer, at en række forretningsdrivende er ganske tilfredse med den ”lov og orden”, som ISIS har etableret i byer som Mosul, Falluja og Raqqa.

For at forstå spørgsmålet er det også nødvendigt at forstå, at mange af de irakiske stammer, der nu kæmper sammen med ISIS, ikke er jihadister. Det er stammer, hvis overhoveder er officerer fra det gamle Baath-regime under Saddam Hussein. De er blevet kastet på porten og har mistet alle deres tidligere privilegier siden 2003, og nu griber de chancen til at genvinde noget af det tabte – blandt andet ved at erhverve sig en andel i olieindtægterne fra Mosul-området. Deres alliance med ISIS bygger ikke på politisk strategi eller religiøs fanatisme, men på praktiske militære realiteter og taktik. Hvis man ikke forstår dette – og det lader til at være tilfældet hos de fleste vestlige ledere – forstår man ingenting af konflikten.

Hvordan kan ISIS bekæmpes?
Vestens såkaldte ”bekæmpelse” af ISIS er en joke i den arabiske verden. Samtidig med, at man udfører luftbombardementer og dræber civile, er man allieret med organisationens bagmænd i Golfen. I den udstækning, amerikanerne (og det danske militær) bekæmper ISIS i Irak, gør de det i åbenlyst samarbejde med Iran og deres tropper på landjorden. Det vil der aldrig komme noget godt ud af.

ISIS’ alvorligste vanskeligheder har de mødt i de syriske kurdiske områder – det såkaldte Rojava. Byen Kobane er blevet et symbol på kurdernes modstand mod ISIS, og de venstreorienterede militser YPG/YPJ har med succes bekæmpet ISIS, selv om kampen i lang tid blev hæmmet af modstand fra Tyrkiet, der helst så de kurdiske militser – der er allieret med PKK – fjernet fra jordens overflade. Tyrkiet har nu i flere år tilladt ISIS at bruge landets territorium som base for operationer i Syrien.

Sagen er, at grupper som ISIS ikke kan bekæmpes effektivt, hvis ikke man samtidig retter skytset mod de omstændigheder og magthavere, der er ansvarlige for, at situationen er så katastrofal som det er tilfældet; magthaverne i Iran, Golfstaterne, Irak, Syrien og de øvrige lande, der intervenerer til fordel for egne magtinteresser uden at bekymre sig om befolkningerne. Det er imperialisternes magtkamp, der har skabt katastrofen, og nye katastrofer vil igen eksplodere, så længe det er disse eliter, der har magten.
Selv om sekteriske grupper som ISIS lige nu står relativt stærkt, kan det sagtens ændre sig. Da den arabiske revolution i 2011 fejede over det ene land efter det andet, blev fundamentalistiske og sekteriske grupper helt og aldeles marginaliseret og henvist til politisk ligegyldighed. Men det ændrede sig, da stormagterne, herunder USA, Tyrkiet, EU-landene og Saudi Arabien blandede sig og begyndte at støtte sekteriske og jihadistiske grupper, som det skete i Libyen og Syrien. Det er denne magthavernes kamp mod revolutionen fra neden, der har skabt en gunstig situation for sekterisme og fanatisme. En ny bølge af folkelig revolution – for eksempel i Egypten – kan vende dette billede og igen vende Mellemøstens afmagt og desperation til håb.

Advertisements