Kommunalt opråb: Bryd Corydons ramme!

Foto: Sofie Garde

Foto: Sofie Garde

Tekst af Nicklas Jacobsen

Kommunerne skal igen i år skære ned, siger regeringen. Vi har talt med Bodil Garde, der sidder i byrådet i Albertslund, om hvordan Enhedslisten skal forholde sig til angrebene i kommunerne.

Til sidste kommunevalg gik Enhedslisten ret massivt frem. Hvilke muligheder mener du, at det giver for Enhedslisten?

Jeg tror personligt ikke på, at de store forandringer kan komme fra byrådene, da vi jo har minimal indflydelse på, hvad der sker. For eksempel i Albertslund, hvor Socialdemokraterne og SF’erne har flertallet, har vi reelt ikke nogen indflydelse på, hvad der bliver besluttet. Men det, vi kan bruge det til, er som en talerstol og mulighed for at få noget insider- viden, så vi kan agere som vagthund og nå at råbe op. Det betyder ikke, at vi ikke en gang imellem får noget igennem, men man skal bare ikke tro, at vi kan lave revolution derfra.

KL-aftalen for kommunernes budget for 2014 giver reelt en minusvækst på omtrent 650 mio. kr. Betyder det, at vi har nedskæringer i udsigt til næste budgetforlig?

Ja, det er der desværre helt sikkert udsigter til. Både KL-aftalen, men især også finanspagten fra EU, giver et meget lavt loft for de offentlige budgetter, hvilket betyder, at hele rammeforudsætningen for, hvordan man skal agere kommunalt, er at man skal skære ned.

Derudover er de fleste kommuner meget påpasselige med at ligge en del under grænsen, for hvor mange penge de må bruge af kommunekassen af frygt for, at Indenrigsministeriet griber ind. Og så har vi jo også den regel med, hvor meget man må bruge på service og anlæg, som især er et stort rammeproblem for Enhedslisten, fordi man er tilbøjelig til at lave nogle ret dyre prestigeprojekter, som så i sidste ende ikke giver særlig meget plads til velfærd.

Mener du, at Enhedslisten burde arbejde for at bryde de nuværende økonomiske rammer for budgetforhandlingerne?

Ja, det synes jeg helt sikkert. Jeg så gerne, at Enhedslisten på landsplan kæmpede for at bryde rammerne.

Du mener organiseret?

Ja præcis, for budgetloven er ikke baseret på, hvad kommunerne faktisk har af behov, og den er ikke baseret på mennesker, men derimod baseret på profit – det er en ren kapitalistisk dagsorden. Det er absurd, at det er tilladt at bygge en masse nye flotte ting og satse enormt meget på, hvordan byen ser ud og bygge nye, flotte, dyre huse, men der er ikke penge til daginstitutionerne eller til skoler.

Og det er da noget, vi i Enhedslisten bør gå imod. Vi skal ikke acceptere de rammer for vores arbejde. Det vil være optimalt, synes jeg, hvis Enhedslisten havde en landsdækkende profil, hvor man bryder budgetloven og fokuserer alt, især i disse krisetider, på at skabe arbejde og sørge for ordenlig service, såsom hjemmepleje, dagpleje og skoler. Og så må man sige, at man må lave byggestop, mens der er krise, og i stedet investere i arbejdspladser, der også på længere sigt kan skabe velfærd.

Har Enhedslisten gjort noget på nationalt plan for at opnå nogle af disse ting?

Jeg tror ikke, det er Enhedslistens officielle holdning er at bryde budgetrammerne. Mere generelt har Enhedslisten stemt imod kommuneaftalen i KL, men ellers har vi desværre ikke lavet så meget. Der har endda være et par svipsere fra Folketingets side, hvor de er kommet til at stemme for nogle forlig, som har betydet nedskæringer rundt omkring i kommunerne.

Enhedslisten afholdte et budgetkursus i anledning af kommunebudgetforhandlingerne. Hvordan foregik det?

Vi havde en gennemgang af, hvordan budgetter er bygget op, og hvordan hele budgetprocessen foregår. Og så havde vi en overordnet diskussion af, hvordan man skal forholde sig til de her budget-

forhandlinger, såsom hvor grænsen går fra, hvornår det er en forbedring og hvornår det er en forringelse. Jeg vil sige, at jeg fik nogle rigtig fine fif til, hvor besparelserne ligger, for de hedder jo ikke bare ”Besparelser”, de hedder jo alt muligt mærkeligt, som for eksempel effektiviseringer. Så jeg blev mere afklaret med, hvornår det egentligt er effektiviseringer og hvornår er det ikke er.

Det lyder meget som et teknisk kursus, var der et politisk perspektiv?

Nej, der har vi vores princip om den mindste forbedring og den mindste forringelse. Vores lokalafdelinger er forholdvis autonome, så der bliver ikke udstukket nogen politisk retning centralt fra. Vi får selv lov til at styre vores kommunale politik lokalt, og det er jeg også rigtig godt tilfreds med. Det kan selvfølgelig godt smutte.

Der var nogle overvejelser fra nogle afdelinger om at gå med til nogle ret kraftige besparelser for at få nogle andre ting med. Det syntes jeg var lidt bekymrende at høre om. Man kan let komme med i det politiske spil, hvis man ikke har en stærk afdeling og baggrundsgruppe, der kan gøre en opmærksom på, at man alligevel ikke får noget reelt igennem, hvis man går med på deres neoliberale dagsorden.

Men jeg tror desværre, at der kommer til at være nogle kommuner, hvor Enhedslisten kommer til at stemme for nedskæringer, enten på grund af naivitet eller et stærkt ønske om at være med i forhandlingerne. Og jeg kan virkelig godt forstå, at man gerne vil være med for at påvirke så meget som muligt. Det bare en farlig ting at gøre. Man kan se det samme ved finanslovsforhandlingerne i Folketinget, hvor man har en idé om, at der ligger nogle rammer, som vi ikke kan gøre noget ved. Men man bliver nødt til at gøre det klart, hvornår det er rammer som vi ikke længere kan acceptere. Men det er svært, og jeg ville heller ikke kunne gøre det alene, men jeg har jo mit bagland og baggrundsgruppe.

Nu nævner du dem selv, hvordan foregår de her baggrundsgruppemøder?

Det forgår ved, at vi tager hele kommunalbestyrelsens dagsorden op i baggrundsgruppen, og så tager vi de politiske sager, dvs. de sager som har en betydning for arbejderklassen, og diskuterer dem.

Hvem består gruppen af?

Vi er tolv personer, hvor vi er: os der er valgt, første suppleanter og så ellers folk der er interesseret, hvilket typisk er folk, der har forskellige kernekompetencer, såsom skoleområdet, psykiatrien eller IT.

Vi mødes en gang om måneden og diskuterer de forskellige sager. Hos os fungerer det rigtig godt, og jeg har selv gjort meget brug af at bede de andre om at læse nogle sager igennem og tage stilling til dem, for at se om de passer med den måde jeg selv har taget stilling til sagen på. Men der mange afdelinger, som ikke har baggrundsgrupper, og hvor de valgte sidder alene.

Mener du at Enhedslisten på landsplan burde arbejde for at skabe de her baggrundsgrupper, hvor de ikke allerede eksisterer?

Ja, helt sikkert. Jeg synes det optimale vil være, hvis Enhedslisten organiseret lavede nogle indkaldelser til baggrundsgruppemøder i områder, hvor de ikke allerede eksisterer. Samtidig skulle de komme med nogle idéer til, og retningslinjer for, hvordan man kan holde disse møder. I Albertslund er I det parti, der fik næstflest stemmer til sidste kommunalvalg.

Har I nogle bestemte mærkesager?

Vores hovedformål, og det vi arbejder konsekvent for i byrådet, er at sikre arbejderklassen bedre vilkår. Det foregår typisk på de sociale områder, som virkelig er et af de områder, der bløder for tiden. Men vi har også fokus på miljø og de tiltag i byrummet, som gavner de mennesker, der bor der, og som ikke nødvendigvis gavner firmaer.

Men vi har som sådan ikke nogle bestemte mærkesager. Vi har dog hele tiden fokus på, om de sager, vi tager op gavner arbejderklassen, om vi kommer videre, og om det vi laver er systemoverskridende. Samtidig er vi meget opmærksomme på, hvornår det er nødvendigt at være systemoverskridende. Som regel er det jo nødvendigt, men til gengæld svært at få igennem. Men ofte kan man jo godt få nogle mindre ting igennem, som ikke just er systemoverskridende og som egentlig ikke er progressive nok, men stadigvæk er nødvendige, da den politik, der ellers bliver ført er så borgerlig.

Hvad kunne det for eksempel være?

Det kunne for eksempel være, at nyttejob også skulle køre på overenskomstmæssig løn. Det er selvfølgelig ikke systemoverskridende nok, da nyttejob slet ikke burde være der, men det er dog en betragtelig forbedring for de mennesker, der har nyttejob. Jeg prøver altid at tage stilling til tingene i det daglige arbejde ved at tænke: ”Hvad vil det revolutionære være?”, og bruge den tanke som udgangspunkt, så jeg altid er klar over, hvornår jeg laver noget, der er systemoverskridende, og hvornår jeg ikke gør. Hvis man ikke er opmærksom, bliver man hurtigt fanget af det politiske cirkus, og lige pludselig sidder man og laver socialdemokratisk politik, fordi man har glemt, hvad ens mål i virkeligheden er.

Advertisements