Universitetsblokader stormes af politiet

Foto: Et andet universitet.

Foto: Et andet universitet.

Af Socialistens redaktion

For to uger siden startede blokader på Københavns og Aarhus universitet. I København blev Institut for Medier, Erkendelse og Formidling blokeret, mens det i Aarhus var centraladministrationen og rektoratets kontor som blev blokeret. Efter seks dage opgav de studerende blokaden i København, mens den i Aarhus blev splittet op af politiet natten til tirsdag den 25. november.

Senere har de studerende også forsøgt at blokere det såkaldte ”kvalitetsudvalg”s møde – hvilket i både København og Aarhus blev stoppet af politiet.

Det er svært at vurdere hvor mange der præcist har deltaget i disse blokader, men der har været ca. 300 på gaden og til blokaderne i Aarhus og i København har der været ca. 150 til blokaderne. Bag protesterne står kampagnen ”Et andet universitet”, som har indkaldt åbne diskussionsmøder og forsøgt at organisere modstanden.

Benhårdt politisk angreb
Årsagen til protesterne er, at de danske universitetsstuderende oplever en række markante forringelser. Regeringens seneste udspil – dimensioneringsplanen – betyder at der skæres martkant på antallet af pladser på de humanistiske uddannelser. Det vil skabe et universitet som i endnu højere grad er til gavn for erhvervslivet og hvor det er eliten som har monopol på uddannelse.

Oven i det skal man så lægge alt det, som regeringen har gennemført førhen: Fremdriftsreformen fra sidste år, som betyder at de studerende skal jages hurtigere igennem systemet uden mulighed for længere pauser, udlandsophold, osv. Grønthøster-besparelserne i den nye finanslov, som ifølge Danske Studerendes Fællesråd beløber sig til 19% per studerende.

Statsmagtens rolle
De nye protester skal fortsås som en konsekvens af protesterne i efteråret 2013 imod fremdriftsreformen. Bevægelsen havde et godt udgangspunkt – f.eks. samlede man hurtigt en demonstration med 9.000 studerende på Vor Frue Plads i København. Men de officielle studenterorganisationer havde ingen plan for at føre kampen videre, og endte i stedet med at gå med til at forhandle om implementeringen af selve reformen. En gruppe radikaliserede studerende mente at dette ikke var godt nok, og organiserede i stedet initiativet ”Et andet universitet”.

Det er fuldstændigt uhørt at politiet sættes ind imod studerende. Det er en situation som sandsynligvis ikke er set i Danmark de seneste 30-40 år, hvis ikke længere. De studerende der blokerede har aktioneret fordi de ikke føler, at nogen lytter til deres krav. På kort tid har de lært mere om statsmagten end hvad man kan lære fra bøger. Disse erfaringer vil spille en nøglerolle i radikaliseringen af mange unge, som bliver skubbet til venstre af kapitalismens dybe krise.

Som det eneste parti har Enhedslisten været ude og fordømme politiets adfærd. Partiet har korrekt krævet, at politiet må holde sig langt væk fra politiske konflikter. Dette er et godt skridt i den rigtige retning – Enhedslisten bør ikke bare afvise repressionen, men også i endnu højere grad støtte de studerendes kamp.

Kampen må fortsættes og udvides
Denne bevægelse er endnu i dens spæde start og det er umuligt at sige hvordan den præcist vil udvikle sig. Det er tydeligt, at der er kommet mere sympati omkring ”Et andet universitet” og aktivisterne har gjort vigtige erfaringer. I første omgang er dette det vigtigste.

I anden omgang er det nødvendigt at diskutere den videre strategi. En ærlig analyse af bevægelsen må både tage dens svagheder og dens styrker med i overvejelsen. Det er tydeligt at en gruppe studerende er dybt utilfredse med den manglende kampvilje i den officielle studenterbevægelse. De har gjort et modigt forsøg på at trodse den herskende dagsorden.

Problemet er bare, at en blokade på længere sigt kun kan opretholdes hvis den formår at vinde større og større opbakning på tværs af fakulteter og universiteter. Et oplagt sted at starte, ville være i fagrådene og senere i fakultetsrådene, hvor der må fremlægges en plan for kampen som må diskuteres demokratisk og vedtages. Senere må kampen også tages ind i Danske Studerendes Fællesråd.

Som aktivisterne på Københavns Universitet selv erfarede, så er det meget svært at opretholde en blokade på ubegrænset tid. Det er derimod mere oplagt at lave en plan med milepæle, dvs. store demonstrationer, éndags-blokader, aktioner, etc. for at kunne mobilisere et større lag studerende hver gang. En sådan plan må indbefatte en appel til universitetsproffesorerne og det teknisk-administrative personale om at gå med i kampen.

Allerede nu er der tydeligt pres på uddannelsesministeren, et flertal i folketinget – udenom regeringen – har annonceret at de vil lempe dimensioneringsreformen en lille smule. Det betyder naturligvis ikke at reformen er besejret, men det viser at det er muligt at presse regeringen. Der er brug for endnu mere kamp, hvis forringelserne skal rulles helt tilbage.

Advertisements