Enhedslisten behøver et revolutionært principprogram

Af Jeppe Krommes Ravnsmed, på vegne af Socialistens redaktion

enhedslisten_principprogramSiden Enhedslistens sidste principprogram blev udfærdiget i 2003, er verden blevet en helt anden. Al snak om kapitalismens overlegenhed og historiens slut, er blevet bombet i sænk af begivenhedernes gang. De seneste mange år har scenen været sat for klassekamp og revolutionære bevægelser overalt på kloden. Fra venstrebølgen i Latinamerika, det arabiske forår og storstrejkerne i Sydeuropa.

I denne henseende er det positivt at Enhedslisten vælger at forny sit principprogram. En ny afgørende udvikling i klassekampen må føre til en skærpelse af programmet, så det så præcist som muligt kan bruges som et redskab i de daglige kampe.

Desværre har præmisserne for en ændring af principprogrammet været helt andre. Nemlig at gøre programmet mere ufarligt, for at tække de borgelige mediers smædekampagne, og gøre det mere ”letlæseligt”. Resultatet fra den hovedbestyrelsesnedsatte skrivegruppe, er blevet en omgang skønlitterær fortælling, hvor de fleste revolutionære principper er blevet godt og grundigt udvandet.

Vi mener derfor Enhedslisten er bedst tjent med at beholde sit nuværende program, på trods af dets fejl og mangler.

Udvanding af principper

I boxen kan man se de forskellige opfattelser om vejen til socialismen, som kommer til udtryk i de to principprogrammer. Det er tydeligt at der er tale om afgørende skift på en række punkter. En række af de formuleringer, som det nye udkast indeholder, taler principprogrammet fra 2003 direkte imod. Bl.a. ideen om at man kan opbygge et andet samfund sideløbende med at der eksisterer kapitalisme, igennem at ”udvide de rum, hvor demokrati dominerer frem for profitjagt”. Sådanne ideer forsøges yderligere udbygget igennem nogle ændringsforslag fra Pelle Dragsted m.fl. der argumenterer for at man bør fokusere på at opbygge kooperativer ogalternativer til den kapitalistiske og profit-orienterede produktion. ” Men dette er ikke nogen vej frem. Kooperativer kan måske give lidt bedre forhold, men de fungerer stadig på markedsvilkår. Det var det som højrefløjen i Socialdemokratiet i tidernes morgen foreslog som alternativ til socialistisk revolution. Dette er blevet forsøgt, men har slået fuldstændigt fejl som redskab i kampen for et andet samfund.

HB-flertallets udkast til PP indeholder ikke nogen klasseanalyse af staten, hvilket fører til en række fejlslutninger om vejen til socialisme. Ideen om at kunne bruge den borgerlige stat og dets parlament til at gennemføre et brud med kapitalismen har igennem historien vist sig umulig. En spirenden socialistisk stat vil blive mødt af enorme angreb fra borgerskabet og imperialismen, hvilket bl.a. sås i Chile 1973 og ses i Venezuela i dag. Derfor er det også useriøst at man i det nye PP undviger dette faktum og blot skriver at ”flertallets beslutninger skal respekteres af den økonomiske elite, som mister den magt og de privilegier som den har i dag”.

Den økonomisk krise har ført til angreb på arbejderklassen over hele verden. I Sydeuropa er arbejdsløsheden tordnende høj og på trods af at der bl.a. i Grækenland har været mere end 20 generalstrejker på 5 år, fortsætter nedskæringerne på velfærden. Alligevel skriver man i udkastet til PP ”at afviklingen af sociale og kollektive rettigheder foregår væsentligt langsommere i Danmark end i mange andre lande, fordi det ind imellem er lykkedes at skabe modstand mod forringelser. ” Dette mener vi er en forkert analyse. Afviklingen af velfærdsgoderne sker også i stor hast i Danmark. Grunden til at vi ikke er nået ned på samme niveau som f.eks. Grækenland skyldes hovedsageligt at man er startet fra et andet niveau i Danmark.

Stem for den mindste forbedring, i mod den mindste forringelse

Processen omkring det nye PP har været kaotisk. Diskussionen blev først skudt i gang efter kommunalvalget i november 2013, og derefter var der kun lidt over 2 måneder til at stille ændringsforslag (ÆF). Alligevel nåede der at komme 158 ÆF til HB-flertallets forslag, samt 3 andre hovedforslag, som også fik en række ÆF. Selvom delegeretkonferencen skar ned på antallet af ÆF, er det tvivlsomt om medlemmerne og afdelingerne har haft tilpas nok tid til at få diskuteret konsekvenserne af såvel ÆF som ændringerne i forhold til det nuværende principprogram.

På årsmødet anbefaler Socialisten, at de delegerede støtter op om alle de ÆF, der trækker HB-flertallet forslag i en mere venstreorienteret retning. Bl.a. ved at støtte de ÆF der ønsker at præcisere statens klassekarakter og fastholde Enhedslistens mål om et revolutionært brud med kapitalismen. Der må samtidig stemmes imod de ÆF, der ønsker at forvandle Enhedslisten til blot at være samlingssted sted for dem der er imod neoliberalismen. Vi mener det er en fejl at sætte fællesnævneren så lavt. Ikke alle der stemmer på Enhedslisten er socialister fra dag et, men det er partiets opgave at vinde dem over til at blive en aktiv del i kampen for socialisme.

Af de samlede alternativer, der er stillet, synes vi ”På sporet af socialisme” er det bedste, men det gamle PP er stadig at foretrække.

Som det nuværende principprogram skriver, forudsætter et brud med kapitalismen en bevidst politisk strategi, hvilket er noget ganske andet end HB flertallets vage formulering om at det er umuligt at forudsige hvordan en sådan omvæltning af det økonomiske system konkret vil forme sig. I udkastet til nyt principprogram står der ellers mange fine principper om bæredygtighed, demokratiske rettigheder, kvindekamp, kamp imod velfærdsforringelser m.v. Men som man selv skriver i udkastet, er det kapitalismen, der er skyld i uligheden, fattigdommen, miljøødelæggelsen m.v.

Derfor er kampen for at opnå forbedringer altså uløseligt forbundet med kampen for socialisme, hvilket indebærer et revolutionært brud med kapitalismen. Af denne grund bør en strategi for revolutionen, i Danmark såvel som internationalt, være essentiel for Enhedslisten. Som Lenin formulerede det; ”Ingen revolutionær bevægelse uden revolutionær teori”.

 

Advertisements