Regeringens krise skyldes borgerlig politik

Regeringens borgerlige politik er på vej til at koste den livet. Enhedslisten bør allerede nu forberede sig på at bygge en socialistisk opposition.

I Socialdemokratiets øverste cirkler undrer man sig gevaldigt over, at regeringen er så upopulær. Man forstår ikke, at partiet nu kronisk ligger under 20 procent i meningsmålingerne, og at man er blevet overhalet af de borgerlige hyklere i Dansk Folkeparti.

Årsagen til regeringens krise er imidlertid ikke svær at forstå. Man kan prøve at spørge en af de omkring 200.000 arbejdsløse, hvad regeringen har gjort for dem? Man kan prøve at spørge en af landets lærere, der er blevet lockoutet og kørt over af KL og regeringen. Man kan prøve at spørge en ansat i sunheds- og plejesektoren, hvordan de synes det går med arbejdspres, minuttyranni og de evindelige nedskæringer. Man kan prøve at spørge en af de tusindvis af unge, der mangler læreplads. Man kan prøve at spørge en af de mange, der bliver ramt af regeringens angreb på sygedagpenge, fleksjob, kontanthjælp, pensionsalder, efterløn, dagpenge eller SU. Svaret er ganske enkelt: regeringen fører konsekvent politik til fordel for samfundets top. For Rungsted, ikke for Ringsted.

Vestager og Corydons nyliberale politik har fået vælgerne til at flygte. Det er der intet som helst underligt i. Miseren udstiller, at den socialdemokratiske strategi med klassesamarbejde er forældet og forfejlet. Det må hele arbejderbevægelsen – og især venstrefløjen – tage ved lære af. Forsøget på at forvandle SF til et nyt socialdemokrati er endt i den rene ynk og elendighed. Det positive ved denne situation er, at Enhedslisten har fået en opbakning, som den yderste venstrefløj ikke har oplevet magen til siden Anden Verdenskrigs afslutning.

Enhedslistens chance ligger i dag ikke i at forsøge at holde liv i en regering, der fører arbejderfjendsk politik med selvmorderisk iver. Den er på vej til at begrave sig selv, og den kan ikke reddes. Muligheden ligger i, at Enhedslisten kan komme til at spille rollen som det tydeligste oppositionsparti og samle opbakning omkring et konsekvent forsvar for resterne af velfærdssamfundet kombineret med offensive krav om bedre forhold for befolkningens flertal – arbejderklassen – på bekostning af kapitalisternes uansvarlige profitjagt. Hvis Enhedslisten spiller sine kort rigtigt, kan partiet på kort tid samle store dele af fagbevægelsen omkring sig og komme til at udgøre en stor politisk kraft, der kan udfordre kapitalisternes misrøgt af samfundet. Der er brug for 100 procents ansvarlighed over for arbejdspladser, velfærdsrettigheder, miljø og uddannelse, og nul procents ansvarlighed over for enkelte rigmænds spekulation og profitmageri. Det er kernen i en socialistisk politik.

Advertisements